mandag den 5. maj 2014

Jeg skylder jer vidst en forklaring...

En forklaring på hvorfor bloggen pludselig er mere stille end normalt og hvorfor der ikke kommer så dybe eller "engageret" indlæg som normalt.
Sagen er den at jeg er træt, energiforladt og helt og aldeles flad og brugt! Jeg er startet i arbejdsprøvning - endelig langt om længe sker der noget i min sag med kommunen. Og som led i en udredning til en flexjob bevillig skal jeg selvfølgelig arbejds prøves, noget jeg selv har spurgt efter adskillelige gange. Ikke just fordi jeg har lyst, men fordi jeg ved at det er en nødvendighed for min videre udredning. Jeg ønsker ikke at ende på pension eller på kontanthjælp sidende hjemme i sofaen resten af min tid, ja jeg er syg og nok kan jeg ikke længere bidrage med så meget som før i tiden, men jeg er stadig et menneske med behov og jeg kan stadig yde og dele ud af mig selv.

Jeg startede før påske, som sekretær på børneafdelingen på Hillerød hospital hvor jeg skal være i en periode på mellem 3 og 6 måneder. Skulle jeg tage en ny uddannelse idag ville jeg vælge lægesekretær, jeg er i forvejen uddannet indenfor sundhedsområdet så det ligger naturligt til mig og er noget jeg brænder for, og når jeg ikke længere kan yde og hjælpe fysisk så kan jeg jo gøre det på anden vis. Desværre er jeg ikke længere i stand til at tage en ny uddannelse på lige kår med andre.
Indtil videre er jeg rigtig glad for det og finder mine opgaver spændende, og bare følelse af at man kan "bruges til noget" dén er stor. Selvom det er skide hårdt og at jeg nogle dage slet ikke troede jeg ville kunne komme ud af sengen og afsted så er det fedt at være en del af noget og have "en plan" - også selvom jeg måske kun er der små to timer.

Det er skide hårdt! Og det er kommet meget bag på mig hvor lidt jeg egentlig kan. Jeg selv havde tænkt kan jeg saaaagtens kunne arbejde omkring 15 timer ugentlig, lægen mente max 10, ligeledes mente min rigtig tætte veninde at 10 måtte være alt for meget! Ja, jeg må desværre give dem ret. Det er pisse hamrende træls og ikke mindst super hårdt psykisk at erkende at jeg rent faktisk har så få timer der reelt er funktionelle arbejdstimer.. lige pt ligger jeg på omkring 6-8 timer, men så kommer der jo også balancen imellem job og hjem, for jeg skal jo også kunne fungerer som mor og kæreste, kunne lege, lave mad og læse bøger - dét kan jeg ikke lige nu. Jeg lever i en stor skyld af dårlig samvittighed fordi jeg snerre og er sur og tvær hele tiden pga en konstant træthed og smerte.

Jeg ved godt det er en nødvendighed. Jeg skal så langt ud at jeg ikke kan bunde, jeg skal helt ned med nakken, knækkes midt over og lige trædes lidt på. Sådan er det desværre, for ellers er arbejdsprøvningen ikke godkendt, alt skal prøves også selvom det går ud over mig selv og min familie. Jeg er villig til at ofre et halvt år af mit liv, for at få styr på min fremtid men for dælen da, troede ikke jeg ville knække SÅ hurtigt. Jeg havde en off dag i sidste uge hvor jeg hylede non stop, især fordi jeg føler det går ud over Mynthe, heldigvis har jeg en virkelig fantastisk kæreste der hjælper til og tager fat og siger søde trøstende ord. Jeg er ovenpå igen og klar til næste knæk. Jeg ved det kommer, men jeg ved også at jeg kommer over det!


Image and video hosting by TinyPic

6 kommentarer:

  1. Wauw dine ord rammer mig. Jeg sidder faltisk med tårer ned af kinderne.
    Hvor er det bare rigtig, at det at have en plan og være en del af samfundet (at have et arbejde) betyder rigtig meget.
    Jeg blev for ca. 6 år siden, efter arbejdsprøvning, virksomhedspraktik og revalidering, visiteret til et fleksjob. Jeg gik psykisk ned to gange i denne periode, men VILLE BARE IKKE på pension og kæmpede mig igennem.
    Så dine ord med at forene familieliv, sygdom og arbejdsprøvning husker jeg tydeligt.
    Pt. har jeg igen været sygemeldt fra mit fleksjob siden sept. I februar blev jeg fyret og har af lægerme fået at vide mom tilstand ikke bliver bedre. Donk donk lige i hovedet. Hvor er det øv, at sygdommen fylder så meget i ens liv.
    Jeg er blevet visiteret til et micro fleksjob på 5 timer. Så nu slal jeg igang med jobsøgningen ikke nemt :-(
    Men håber der er nogen derude der harbrug for mig.
    Jeg vil ønske dig held og lykke og håbrr det bedste for dig. Følger med bag skærmen. Knus Mette

    SvarSlet
  2. Tanker til dig, Camilla. Synes du er skide sej !!!
    Jeg kan slet ikke sætte mig ind i din situation, men igennem det du skriver her og på IG, virker du bare som den sejeste - og fedt at du har opbakning fra familien.
    Held og lykke med arbejdsprøvningen , er ret sikker på du kommer gennem det...
    Kh Lena

    SvarSlet
  3. Sender dig go' karma og en masse glade tanker!!

    Venlige hilsner Louise

    SvarSlet
  4. Ked af at høre det er hårdt for dig - håber det bliver bedre og du finder balancen. Jeg har sclerose og går dårligt. Jeg valgte pension da det for mig var vigtigst at være mor og kone end en del af arbejdsmarkedet. Det er jeg glad for jeg gjorde for jeg kører hjemmet med alt der hører til, legeaftale har jeg overskud til og meget mere. Min mand er glad, mine børn er glade og ja jeg er stadig ung men min familie var vigtigst. Forøvrigt må man gerne arbejde når man er på pension og det gør jeg hjemmefra. Jeg er tekstforfatter på MS Bloggen og kører en facebookside for en forretning i byen jeg bor. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det hele og jeg håber du finder det du kan leve med:) Føl efter din mavefornemmelse - du ved bedst selv hvad du kan. Held og lykke.

    SvarSlet
  5. Åh, Camilla - det lyder bare benhårdt! Jeg tror, det er så godt, at du fokuserer på målet - at få afdækket hvad der skal ske i fremtiden, selvom det er pisse hårdt lige nu. Jeg sender dig alverdens varme tanker, du er så sej:):)

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D