fredag den 31. januar 2014

Superdeals hos Jollyroom!


Okay.. Jeg starter vidst lige med at slå fast at jeg ikke skal have en baby, men altså.. HVIS jeg nu skulle, så havde jeg altså slået til nu! Hvem vil ikke gerne spare penge på nogle af de vigtigste men også dyreste ting? 
Og den der kombivogn, den ser skisme da smart og skøn ud - og så er den tilmed til at betale. 
Lige disse tre ting er til halv pris - Men du kan også finde ting på tilbud til både færre, eller endda flere procenter.

Formegentlig kender du allerede til Jollyroom, men kender du også til deres superdeals? 
100 populære lækre ting, alle på tilbud netop idag, men du skal altså skynde dig lidt hvis du skal nå at have del i nogen af godterne. Og imens du er igang vil jeg anbefale dig lige at kigge videre i deres sortiment, for hold nu fast de har mange lækre ting. Og psssst... de har stadig udsalg!

Klik på billedet og kom direkte til de gode tilbud

Indlægget er sponsoreret, 
men alle ord og meninger er mine egne.
Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 30. januar 2014

Pssst.. udsalg på Molo overtøj!

Se dét er da værd at overveje til næste års overtøj. Det er i hvert fald mange penge at spare på lækkert kvalitets overtøj. Se det hele lige her.

Image and video hosting by TinyPic

Ikea BRÅKIG, limited edition



Det er vidst ingen hemmelighed at jeg er kæmpe fan af ikea. For os der ikke har den helt store pengepung laver de altså bare nogle skønherlige ting, og mixet med lidt design, genbrugsfund og andet så kan du nemt skabe din helt egen personlige stil uden det skriger alt for meget af "ikea".

Ikea er begyndt at lave særkollektioner i samarbejde med designere, produkterne vil være at finde i varehusene nogle måneder.Vores spisebord (som jeg nok skal vise frem) er fa deres sidste særkollektion TRENDIG.
På fredag kommer der igen nyt fra Ikea, nemlig serien BRÅKIG som er lavet i samarbejde med ArtRebels - dét er et finurligt men skønt mix!


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 29. januar 2014

Nyt tv møbel og stillebens overvejelser..

Billeder fra pinterest
Faktisk tror jeg at min kære mand er ret så træt af nips, ja måske er det ligefør han hader det?! Ej.. Han sagde engang at han var glad for at jeg i det mindste ikke havde den der tøsede romantiske franske, altså.. det tager jeg som et kompliment og så kan jeg vel bare blive ved med at nipse videre - kan jeg ikke?

I forbindelse med omrokerings- og "sælg alt hvad vi ejer" runden herhjemme røg tv møblet også, og igår fik vi endelig købt et nyt. Det er såmænd bare Ikeas BESTÅ serie med højglans låger og uden ben - jeg skal have luft! Men så mangler jeg jo nips kan i nok se.. I skal selvfølgelig se bort fra tv fod, ledninger mm. Ledningerne bliver gemt væk og tv'et kommer op på væggen. Egentlig overvejer om vi skal sætte et enkelt skab mere på.. Pladsen er der og i forhold til verdenskortet, som jeg alligevel har opgivet at få ned, ville det nok være mere symetrisk hvis der kom endnu et skab..

Nå, men tilbage til nipsen! Jeg tænker et stilleben med lækre ting. (et stilleben, ja, en lille "plads" med flere pyntegenstande samlet) Men hvad er så det helt store spørgsmål? Først tænkte jeg bare på et par af kählers fine huse, men nu tænker jeg måske lidt større.. Hmm.. tænkt tænke.. Har du mon nogle idéer?


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 28. januar 2014

Tirsdagsfix // Legekøkken


Jeg går lidt med tanken om at fjerne Mynthes legekøkken, hun har ikke leget med det rigtig længe - virkelig længe. Men samtidig synes jeg måske ikke helt hun er gammel nok..
Måske er det blevet "for lille" og uinteressant.. Måske skal der lidt nyt til.. Jeg aner det ikke, men for hulen da hvor findes der mange lækre legekøkkener! 

Image and video hosting by TinyPic

mandag den 27. januar 2014

Ønsket til julemanden

Kort inden jul mødte vi selveste Julemanden nede i shoppingcenteret - ja ja, I skulle have set pigebarnets store øjne - dét var noget af en oplevelse. Og så tilmed få lov til at sidde ved siden af ham og snakke om ønsker (og få vingummier), det var et hit.
Nå men tilbage til ønsket, ja ønsket - for til julemandens store overraskelse var der nemlig kun ét! Først sagde hun at det var hemmeligt og nu havde hun jo fortalt julemanden det, og så måtte det jo være fint.. Hmm!

Fik endelig efter nogle dage lokket det ud af hende - en cykel til dukke Lotte?
Øhhh jo da mit barn - findes det mon sagde jeg? Mynthe havde aldrig selv set det men ønskede sig det altså bare... Jeg har simpelthen været på jagt alle steder uden held, så det ønske fik hun desværre ikke opfyldt til jul.. Men men men, nu er det alligevel lykkedes mig at finde en dukke cykel, nemlig hos Toys'R'us.

Men så er det bare jeg tænker... En dukkecykel? Hvad filan skal man med den? Frygter lidt den ender i hjørnet med alle de andre store ting pigebarnet ønskede sig som meget meget MEGET sjældent bliver brugt..
Ja ja, nu ser vi, ønsker hun sig den stadig til sin fødselsdag så må mor her vel hellere bukke under for barnets ønsker.. Tihii..

Indlægget er sponsoreret,
alle ord er mine egne
Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 22. januar 2014

Livet som syg - Min historie.


Jeg har været så heldig at blive ambassadør for en ny kampagne der sætter fokus på usynlige fysiske sygdomme, "Kan du se mig". Jeg har derfor skrevet et lille skriv om mig selv, min situation og min sygdom. Det er hudløst ærligt og meget personligt - måske vil du gerne vide mere om sygdommen og dens gener eller måske er du bare nysgerrig på mig og min sygdom..

I hvert fald håber jeg at du får en meget bedre forståelse af at leve med fibromyalgi (eller andre fysiske men usynlige sygdomme) efter at have læst mine ord, det er i hvert fald hensigten.



Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 21. januar 2014

Nyt skal der til... - Genbrug, igen og igen og igen..

Nyt skal der til. Spisebordet her, var egentlig et jeg købte mega billigt som skulle fungerer midlertidigt indtil jeg fandt et rigtigt, det havde lidt vandskaber og ridser men for 150kr var det perfekt! Det var billigt og hurtigt hentet, og jeg stod alene uden nogen møbler dengang Mynthes far og jeg gik fra hinanden. Æhhhm, ja! Det er så bare lige 3 år siden nu..
Jeg har haft mange fantasier og idéer om hvad jeg ønkede mig i stedet, men som min pengepung ikke helt var med på. Jeg ville ikke bare købe nyt for at købe, nej, når man køber skal det føles rigtig. Ja, føles - sådan køber jeg nemlig møbler, med maven. Nu har vi så fundet et bord der både havde den rigtige mavefornemmelse men også den helt rigtige pris! Skønt. (mere om det en af dagene)

Bordet her, har et utal af minder og det var egentlig ret vedmodig at skulle af med det. For jeg kunne faktisk godt lide det, men altså, med vores store familier skal der være mulighed for gæster og bordet kunne godt nok trækkes ud, men uanset hvor mange plader kan der kun sidde to imellem bordbenene og dét er altså upraktisk. Bordet er kommet videre i teksten, en sød pige der netop var flyttet hjemmefra hentede det - er sikker på at hun også vil skabe nye minder med det.

Stolene er også købt brugt, desværre er de en udgået model og jeg har simpelthen ikke kunne opstøve dem nogle steder - vi ønskede os nemlig to mere. Det nye bord har plads til 3 stole på hver side. Stolene er solgt videre til en ny familie og lige pt sidder vi på klapstole herhjemme - sådan går det når man handler lidt for hurtigt.. Tiihii.. For jeg ved nemlig ikke helt hvad vi skal have endnu, og først og fremmest kræver det jo lidt penge.

Jeg er stor fortaler for genbrug og for at købe tingene brugt. Som I ved påvirker min situation vores økonomi ret meget herhjemme og eftersom jeg desværre ikke skider guld, ja så man jo sælge for at kunne købe nyt og spare sammen når man ønsker sig noget. Og dét er jeg heldigvis ret god til - i hvert fald at sælge ting!


Image and video hosting by TinyPic

Tirsdagsfix // Børneværelser



Image and video hosting by TinyPic

fredag den 17. januar 2014

Fredags madpakke snack

Fredag er snack dag i børnehaven, så må man nemlig have en lille ekstra ting med i madkassen. Og som nogen af jer husker er jeg altså ikke særlig begejstret for danonino yoghurter, ostehaps, frugtstænger og den salgs - nej, jeg er mere til den ægte vare. Og jeg ved godt at ungerne ofte synes det andet er meget mere interessant, især pga farverne og at de direkte taler til børnene. 
Mynthe er heldigvis alt spisende, og det hænder da at hun spørger om vi skal købe noget af det, men finder sig i et nej. (endnu da).. Men det er altså også ganske nemt at lave nogle lækre madpakke snacks selv. 

Se bare her, i stedet for en lille danonino yoghurt, er her mit modspil. Og heldigvis vil Mynthe meget hellere have dette. Vi har altid enten neutral yoghurt eller skyr i køleskabet, og topper du det med lidt lækkert ender det med at blive et hit. Her har Mynthe selv valgt topping - Havregryn, vindruer, granatæble og mandler. 
Vupti, så var fredags snacken klaret!  


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 15. januar 2014

En lille rotte update

Det er vidst ved at være tid til en lille rotte update - har vidst ikke rigtig skrevet om dem siden vi fik, og selvom mange væmmes, ja så er de nu altså ret så søde, i hvert fald vores Belle og Bum.

De stortrives og er ved at være på en kampvægt omkring 250g, de skulle gerne nå op på små 400 når de bliver "voksne". De er super søde og tamme, og er faktisk imponerende renlige. Jeg havde frygtet det værste, men ikke et eneste uheld har de haft endnu når de er ude og lege, og i buret bruger de flittigt kattebakken. Sofaen fik de først lov at løbe i men i takt med at de lystre bedre og bedre kommer de også på gulvet til stor sjov for især Mynthe.

Mynthe er stadig ellevild, og der bliver fortsat sagt godmorgen og godnat hver dag - givet lidt for mange godbidder og snakket en masse. Jeg er dog desværre begyndt at klø en del når jeg snakker med dem, har ellers haft rotter før da jeg var und uden problemer, men.. indtil videre kan jeg godt klare det og afhjælper det med lidt creme osv. For dem vil vi altså ikke af med pga sådan en "lille bagatel"..

Vores (eller nok mere mine) forventninger om at have rotter som kæledyr, trods jeg havde prøvet det, er virkelig levet op til fulde. De er SÅ selskabelige og nysgerrige og vi kan ikke gå ret langt uden de hænger i buksebenet og vil med. De finder sig i alt og er meget tålmodige med Mynthe, de gider lege med mus og bold og nusse en smule. Det med nusningen stiger i takt med de bliver ældre og mere dovne, for lige nu er der godt nok fart over feltet.
Indrømmet, det der med et stort grimt rottebur midt i stuen er ikke lige sagen rent indretningsmæssigt, men så er de med hvor der sker noget og vi kan altså lige gå hen og dikke dikke. De sover (heldigvis) om natten og somregel når Mynthe er i børnehave og er så ellers klar til fest morgen, eftermiddag og aften.
Helt perfekt, og du får altså meget mere dyr og personlighed end hos en hamster eller en kanin.

Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 14. januar 2014

Et lille netshop tip // Børnetøj



Forleden dag fik jeg et tip af en af jer søde læsere, om denne netshop - Next, jeg kendte den ikke, faktisk har jeg aldrig hørt om den, men men men... Det gør jeg heldigvis nu!
Sikke da en masse fine ting de har, der er også meget der ikke falder i min smag - men, rigtig meget gør! Min kurv blev fuld på ingen tid, priserne er også ganske fornuftige, men pengepungen er desværre ikke til tøjkøb hos os lige pt. Måske når børnepengene kommer, man kan jo sagtens begynde så småt at samle sammen til en forårs garderobe.
De har til alle aldre, spæd, små og store - Og for at det ikke skal være lyv, så kan du også shoppe lækkerier til mor, far og boligen på samme tid, og køber du for mere end 20€ er fragten tilmed gratis.

Blot et lille tip jeg selv havde glæde af.


Image and video hosting by TinyPic

Tirsdagsfix // Winter



Image and video hosting by TinyPic

søndag den 12. januar 2014

Søndags pandekager - På den nemme måde!




I weekenden må der gerne snoldes lidt, Mynthe måtte bestemme og vi skulle bage en kage eller lave pandekager. Hun var snu, så hun valgte pandekager i håb om at kunne få en med på madpakke imorgen (og ja, selvfølgelig får hun det). Nå men os afsted for at handle, vi havde intet - og da vi så kom i netto havde de faktisk så en ny færdig shaker på tilbud, så den nappede vi - den var på bud til 15kr,- så meget billigere end hvis vi skulle til at købe æg mm. Og ja, indrømmet, jeg er fan af alt hvad der er hurtigt og nemt - eller.. næsten alt da!

Hedegaard dessert pandekage shaker, jeg var skeptisk, men de blev faktisk rigtig gode! Jeg puttede en lille smule ekstra vaniliepulver i inden jeg rystede. Utrolig nemt, bland to dele og ryst i lidt tid - og så på panden. Og noget jeg var især glad for var, at du ikke skal bruge smør eller andet fedtstof på panden. Smart!
Altså, læser du bagpå er de jo nok ikke synderligt sunde og der er da også et E nummer eller to, men, det tager vi nok ikke skade af indimellem, og slik og chips bliver der ikke rigtig spist herhjemme, så pyt. 

Og pandekagerne fyldes selvfølgelig med Oldemors hjemmelavet hindbærsyltetøj - verdens bedste, intet mindre!


Image and video hosting by TinyPic