torsdag den 31. oktober 2013

Så er vinderen til den fantastiske Nomi højstol fundet!


Så blev spændingen udløst og vinderen fundet. Anja løb med stolen, og søde Anja - jeg tror I bliver super glade for stolen hjemme hos jer, her knus-elsker vi den i hvert fald. 

Tusinde tak til alle jer der gad være med i konkurrencen, hvis jeg kunne havde I alle fået en stol, men sådan fungerer det jo desværre ikke så I må nøjes med luft kindkys der sendes jeres vej. 

Dog vil jeg lige tilføje.. Står I og mangler en højstol, så er denne nomi højstol fra Evomove virkelig alle penge værd og helt sikkert et julegave hit. Og nej, jeg er ikke blevet betalt for at rose den - jeg kan virkelig bare godt lide stolen her og Mynthe sidder så godt I den, ja som jeg skrev tidligere har vi jo faktisk solgt vores trip trap stol til fordel for denne.. Jeg siger det bare, overvej det :-) 

Tillykke Anja, send mig meget gerne en mail med din adresse - så sørger jeg for at stolen bliver sendt din vej hurtigst muligt. 


Image and video hosting by TinyPic

En lille halloween heks


Egentlig går jeg ikke op i Halloween, nok nærmere tvært i mod - det er lidt opreklameret er det ikke? Måske er det lidt ligesom valentins dag, man synes det er noget amerikansk pladder, men bliver alligevel super glad når manden kommer hjem med blomster - eller skuffet hvis ikke han gør, selvom dagen er ligegyldig. Ja, sådan er halloween nok også! Lidt ligegyldig, men hyggeligt for ungerne. Dog synes jeg bestemt ikke om dem der rasler.. I hvert fald ikke efter penge, måske er lidt slik okay? Tihiii.. 

Nå men børnehaven holdte ingenting i forbindelse med halloween, dét synes jeg til gengæld er lidt ærgerligt. Det gjorde de altid i Mynthes gamle vuggestue/børnehave og ungerne elskede det. Blodrødt mælk, uhyggelig mad og kager og ikke mindst udklædning og spøgelses jagt.
Det er der ingenting af i den nye børnehave desværre, (til gengæld er der meget andet vi er glade for, så brokkeriet stopper her) MEN.. Derfor kan man jo godt sende sit barn afsted udklædt som en lille heks med edderkopper på kinderne, hun var stolt og super glad, dét er det vigtigste, og de andre børn synes hun var særdeles smuk og meget spændende.


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 30. oktober 2013

Min drømmestue fra Boshop // Konkurrence




Når man står overfor en flytning, drømmer man om alverdens nye ting og sager samt lækre møbler til at fylde i sin nye stue. Vi flyttede ind her for præcist ét år siden nu, og vi er så småt ved at komme på plads, jeg skifter hele tiden mening om hvordan tingene skal stå og ikke stå. Hvorfor er det så svært? Måske har jeg bare ikke fundet de helt rigtige møbler endnu.. Jeg drømmer gør jeg!
Derfor er Boshop's konkurrence jo helt perfekt til mig, for her er det nemlig tilladt at drømme stort, rigtig stort - og egentlig har det nok gjort mig lidt klogere på hvad jeg vil med min stue og hvad indretnings stil vi skal stile hen imod. 

Både min kæreste og jeg elsker træ, så det er oplagt at vores hjem skal fyldes med smukke træsorter i form af lækre kvalitets møbler som forhåbentlig holder mange mange år frem i tiden. Indtil nu har vi skiftet rigtig meget ud, og egentlig er det ikke fordi jeg kan lide hele tiden at skulle skifte møbler, det handler nok mere om at jeg endnu ikke har fundet de helt rette til vores hjem. 
Jeg har en stor stue, som i en virkelig stor stue. En stor aflang firkant med en fransk dør, 2x 3delte vinduer, en radiator med nogle utrolig grimme kobberrør og to døre - altså er der ikke meget reel væg plads tilbage til indretningen. Dog er der nok til at jeg kan indrette mig i tre sektioner, nemlig en spiseplads, en lille arbejdsplads og en rigtig god hyggekrog i form af et sofa arrangement. 

Arbejdspladsen:
Lige nu har vi arbejdsplads i soveværelset, men på sigt kunne det jo være at den plads skulle bruges til noget andet (blink blink) - så med tiden skal vi have en lille arbejdsplads i stuen til symaskinen og sådan. 
En god arbejdsplads kræver selvfølgelig et lækkert skrivebord samt en god stol at sidde i og så ellers mulighed for opbevaring! Jeg er ikke fan af de traditionelle kontorstole, en smuk spisestuestol som Up Chair kan også gøre det, den er fantastisk flot synes jeg - og så matcher den til de spisestuestole jeg ville vælge, altså i drømmen!  

Hyggekrogen:
Lige nu har vi en enorm sofa, til ti personer faktisk - den drømmer jeg om at skifte ud! Jeg kan super gode lide Match stofsofaen med tilhørende puf, som ses på billedet, dog ville jeg vælge den i en flot grå farve og så pimpe den med en masse hjemmesyede puder i nogle flotte farver der kunne give farvespil til resten af stuen - vi har nemlig to markante grå vægge herhjemme. Kæresten min drømmer om en lænestol, så dét skulle han have! Et par lækre Oakland sofaborde i egetræ samt en flot groggy gulvlampe hører sig selvfølgelig også til i drømmen. Ligeledes en lille Acapulco stol til Mynthe, et opbevarings møbel ved siden af sofaen fra House Doctor samt et skønt Block gulvtæppe under hele herligheden. 
Kan I lige se det for jer? Ja ja ja, men her er det jo altså tilladt at drømme!

Spisepladsen:
Nogle af jer kan måske huske at jeg her på bloggen har spurgt til råds angående et lækkert spisebord? Faktisk kan jeg rigtig godt lide Apron spisebordet i eg med de brede ben, super lækkert kvalitetsbord dog noget dyrere end mit budget, men hey, i en drøm er alt jo tilladt! Over bordet skulle der hænge en Stockholm pendel i kobber (selvfølgelig!) Til spisebordet skulle der helt klart tilsættes 6 sorte Step Chair stole ovenpå endnu et smukt Sissy gulvtæppe der kunne give stuen lidt farve.
En smuk Wave skænk i eg samt en lille lampe dertil. 

Nu er møblerne på plads, mon så ikke jeg kunne begynde at indrette mig med en masse lækkert nips for at gøre det hele meget mere personligt og mig. En billedevæg, godt med lysestager rundt omkring, lidt planter, træfigurer og meget meget meget mere. Ja jeg drømmer videre.. 

Okay, jeg fik vidst indrettet min stue for langt mere end de 10.000kr man indtil videre kan vinde i konkurrencen. Men altså, jeg drømmer jo også bare! Du kan også drømme, har du en blog kan du nemlig også deltage i Boshops bloggerkonkurrence - og ved du hvad? Jo flere der tiltager, jo højere et gavekort kan der vindes. 
Om jeg vinder eller ej, det vides jo ikke, det skader i hvert fald ikke at deltage - og det har nu også været meget sjovt at få lov til at drømme sig væk i en nu og fantastisk lækker drømmestue! 


Jeg beklager virkelig billedekvaliteten, 
blogspot ødelægger alle mine billeder lige for tiden, øv!
Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 29. oktober 2013

Tanker omkring blogdesign og billeder..

Er det bare mig eller laver blogspot billederne grimme og grumsede for tiden? Det er altså noget øv og skide irriterende!

Jeg går lidt om drømmer om nyt blogdesign, igen igen ja - men sidst blev jeg jo aldrig færdig. Jeg er ikke så ferm til alt den slags selv - jo, lidt layout og noget kan jeg godt, lidt! Men når det kommer til opsætning, koder og den slags - ja så står jeg altså af!
Hvor finder man mon én der kan den slags?

Har du selv lavet dit blogdesign eller har du betalt dig fra det?


Image and video hosting by TinyPic

Første Tivolitur // Halloween











I lørdags da vi alligevel havde lidt gøremål inde i byen. besluttede vi os for at lægge vejen forbi Tivoli og se deres fine Halloween udstilling og de mange flotte græskar imens de endnu havde åbent. Min skønne veninde Cille, som vi tidligere havde en tøse cafe date med Mynthe og jeg, fik vi lokket med og Mynthe nød det i stor stil. Det var hendes debut og nøj hvor hun var i fuld galop, vi havde slet ikke tid eller penge nok med - så hun er blevet lovet endnu en tur en anden dag.
En super skøn dag som gjorde os alle rigtig godt!

Beklager billederne, de er taget og overført fra min mobiltelefon. 

mandag den 28. oktober 2013

Det er tid til lagersalg // Kähler, Holly's, Mini A Ture, Bombibitt og Anne Black


Jeg gad SÅ godt - som i virkelig virkelig VIRKELIG godt. Jeg er stor fan af kähler og elsker næsten alle deres ting. Men Næstved? Det er altså ret langt væk...
Jeg ved, fra dem der var afsted sidste gang i April da de holdte lagersalg, at det godt kan betale sig. Det skal måske tages op til ny vurdering om det er køreturen værd.. *tænke tænke.. 

Nu vi er ved lagersalg, så holder Holly's faktisk fra imorgen af i København.. Bare en lille info meddelelse - måske du skal afsted? Mynthe er blevet så stor nu at det næsten ikke kan betale sig for mig, deres undertøj er dog super lækkert. Dengang hun var lille var hun næsten altid klædt i Holly's body'er - de sad bare skide godt på hende, og jeg er vild med deres design og pasform. Men eftersom vi ingen baby har, og heller ingen på vej, ja så tror jeg at jeg springer dette lagersalg over :-)
- Du finder lagersalget på Dampfærgevej 11, 2100 København. 


Det er jo faktisk store lagersalgs-periode lige nu, forår og efterår plejer gerne at være der hvor de lidt større firmaer, samt nogle af de små, sælger ud af deres lækre ting og sager til yderst favorable priser. 

Torsdag og fredag, den 31 oktober-1 November fra 12-18
Vesterbrogade 14b, 1620 København V

Onsdag og torsdag, den 30-31 Oktober fra 11-17
Stamholmen 173, 2650 Hvidovre

Torsdag og Fredag, den 7-8 November fra 10-18
Lørdag, den 9 November fra 10-16
Tågeskovvej 18, 4733 Tappernøje


Image and video hosting by TinyPic

fredag den 25. oktober 2013

London Baby!

Vel hjemme igen efter en helt igennem fantastisk tur - men også afsinddig hård for mig, jeg ligger stadig på langs efter at være kommet hjem mandag aften. Min krop strejker simpelthen, jeg har væske i alle mine led, forhøjet infektionstal der gør at min krop tror den har influenza - så hoste og snot, hurra hurra!
Men når alt brokkeriet er overstået, så må jeg sige det har været det hele værd. Vi havde en skøn tur og fik oplevet en masse, og så har jeg da bare lige verdens bedste kærestemand der er så sød og overbærende over mit snerreri og brok, når smerter og træthed melder sig, (men kan kender mig så godt at han ved hvornår og hvorfor, det er skønt - han er skøn!) heldigvis havde jeg også allieret mig med min læge hjemmefra så jeg havde ekstra medicin, så jeg kunne klare nogle lange hårde og fysiske dage.

Alt i alt en fantastisk tur, London by night sightseeing da vi kom fredag sen eftermiddag, lørdag marked, fodbold og shopping, søndag sightseeing, museer og shopping, mandag morgenmad ingen hjemrejse. Tiden man har til rådighed derovre, går simpelthen så stærkt, så vi havde sørget for at planlægge vores tid godt og havde hjemmefra fundet ud af hvad vi ville se og opleve.

Der kommer meget mere London, billeder, favoritter mm. når helbreddet og overskuddet vender tilbage, men vi havde en skønherlig tur og kan klart anbefale byen til andre, dog skal man ikke være menneskeangst, for hold nu op hvor er der skide mange mennesker alle vegne! Ude godt, ja, men det var nu rart at komme hjem til lille Danmark igen!


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 22. oktober 2013

Giv din stemme til Børns Voksenvenner..


Har du været inde for CBB's facebookside og aflægge din stemme? 
I indlægget fra igår var linket desværre forkert, og eftersom jeg sad i London var det svært at rette - jeg håber ikke i alle er gået forgæves. Det korrekte link til siden er her.  
(CBBs facebookside, find fanen 'Talegaver' - virker ikke fra mobiltelefon)

I vil gøre mig og ikke mindst Børns Voksenvenner (og utallige børn) super glade, hvis I ville aflægge jeres stemme til det gode formål, de har allerede modtaget donationen på 10.000kr, men ved hjælp af din stemme kan de modtage yderligere 150.000kr. 


Image and video hosting by TinyPic

mandag den 21. oktober 2013

Hvis du nu fik stukket 10.000kr i hånden, som du skulle give til et godt formål – hvilket ville du så vælge?

Ja tænk lige over det - Hvis du nu fik stukket 10.000kr i hånden, som du skulle give til et godt formål – hvilket ville du så vælge?

Jeg har fået 10.000kr af CBB mobil og deres kunder, som jeg kan give til et godt formål, prøv lige og spørg om hjernen min kom på overarbejde?

Selvfølgelig fik jeg ikke bare stukket 10.000kr i hånden til et hvilket som helst formål, der var nogle forskellige at vælge imellem. Oplagt ville jo være Kræftens Bekæmpelse, men så begyndte jeg at læse lidt nærmere om de andre muligheder. Hospitals klovnene fascinerer mig også meget – men men men, så var det mine øjne faldt på ’Børns Voksenvenner’. Indrømmet jeg kendte ikke ret meget til projektet – men det gør jeg nu, og sikke et godt stykke arbejde der bliver gjort, hvis du altså spørger mig! Derfor er valget også faldet på dem, de skal da helt klart have en hjælpende hånd, i form af 10.000kr. De store og mere kendte organisationer er der et langt større fokus på, men vi skal jo også huske de lidt mindre kendte - de har også brug for donationer og mediernes hjælp. 

Det er ikke kun børn fra særlige kår der kan få en voksen, det er alle med et behov for en ekstra kontakt. Måske er du som forældre alene med dit barn, og nogen gange er overskuddet måske ikke helt i top, måske mangler dit barn en mandelig eller kvindelig rolle i sit liv eller også har du måske et barn hvis trivsel og adfærd kunne have rigtig godt af at have sin helt egen fortrolige voksenven. Alt foregår på barnets primisser og det er selvfølgelig alles interesse, at barnet skal få mest muligt ud af tiden sammen med sin voksenven. Men det er ikke kun børnene der får noget ud af besøgene, de frivillige voksenvenner får også mange nye input og glæder i livet, mange af voksenvennerne har ikke selv fået børn, eller i så fald er de måske blevet voksne. Fælles for alle voksenvennerne er, at de gør en kæmpe frivillig indsats hos de børn der har behovet, de er med til at give børnene en god og tryg opvækst i form af hyggelige besøg, gåture, biografture, mange timer med spil og snak og meget meget andet.

Formålet er at disse børn skal have muligheden for, sammen med en voksen, at kunne føle sig tryg og måske snakke om ting man ikke altid vil fortælle mor og far. Få gode oplevelser der styrker barnets adfærd og selvtillid, alt i alt klæde barnet på til livet.

Mit indtryk er at der desværre er alt for lidt fokus på Børns Voksenvenner, jeg mener bare – jeg selv vidste ikke synderligt om det, og dem jeg har snakket med gjorde desværre heller ikke. Selvfølgelig vidste jeg at det fandtes, men ikke at alle kunne være med og hvor stor en forskel de rent faktisk gør for rigtig mange børn der har behovet. Jeg er meget imponeret og vil ønske for fremtiden at der kommer mere fokus på dette emne, både for børnenes skyld, men også for at skabe kontakt til endnu flere voksne der kunne ønske at melde sig som voksenven og blive en del af nogle fantastiske børns opvækst og liv.

Hvor meget kender du egentlig til Børns Voksenvenner? Kunne du mon finde på at melde dig som frivillig en dag? For de der ikke selv har børn eller måske bare større børn, må det være en gave at få lov til at komme så tæt ind i et andet barns liv – og føle at man gør en forskel.

Hvor kommer pengene fra? CBB har valgt at lade vores kunder bestemme. I 2013 har CBB-kunder med basisabonnement haft mulighed for at donere 6 procent af deres mobilregning til et godt formål, som gennem tale og kommunikation forbedrer menneskers livsvilkår i Danmark. Hver enkelt kunde kunne selv bestemme, hvilken sag de ville støtte. Men CBB-kunderne kunne også gøre noget andet. De kunne gå sammen om at pulje deres penge – og dét gjorde flere af CBB-kunderne. Faktisk i sådan en grad, at de i 2013 har sparet 200.000 kroner sammen under det fælles navn ”Talegaven”. Det er disse betroede midler, som jeg har en enestående chance for at være med til at fordele – derfor, et kæmpe tak til CBB og alle deres kunder.
(Du kan se meget mere hvis du kigger forbi CBBs facebookside.



Indlægget her er sponsoreret, 
men kun i den forstand at Børns Voksenvenner har modtaget en donation af CBB, 
jeg selv har intet modtaget, blot fået æren af at dele et godt budskab. 
                                               

Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 19. oktober 2013

Vind din helt egen nomi højstol // Give Away


Nu får du endelig selv muligheden for at få fingrene i denne skønne stol, 
vi er selv stadig super glade for vores! 
Se mere om vores stol lige her

Du kan helt selv vælge hvordan du ønsker at designe den i form af træsort og farve, altså vinder du stolen, kan du få den ligesom du ønsker.

Vil du gerne vinde en stol? 

Kig forbi Evomoves hjemmeside og fortæl mig, hvordan din Nomi højstol skal skulle se ud, hvis du vandt.
Læg en kommentar under indlægget her og fortæl om din favorit, samt "synes godt om" bloggens Facebookside,
så er du med i konkurrencen om at vinde din helt egen højstol. 

Konkurrencen slutter torsdag den 31. Oktober kl 20.00




Image and video hosting by TinyPic

fredag den 18. oktober 2013

Baby Mynthe



Jeg smelter helt.. Se lige engang, sødeste lille baby Mynthe. Jeg husker slet ikke at hun har været så lille, og så mørkhåret? Det er nu sjovt at kigge gamle billeder. 
Beklager endnu et "minde" billede spam, jeg er stadig igang med min eksterne harddisk, jeg påtænker at finde en masse gode billeder og få dem fremkaldt til fotoalbums, det er nu en gang at alt er digitalt og man ingen rigtige billeder har.. Det må vi lave om på!


Image and video hosting by TinyPic

Økologiske lækkerier fra Änglamark


Vi har været så heldige at få lov til at teste nogle forskellige produkter fra Änglamark, primært til babyer - og først takkede jeg egentlig nej, men de mente at Mynthe sagtens kunne bruge nogle af tingene alligevel og ville derfor gerne have lov at sende det alligevel, så vi takkede ja tak. 
De har deres egen økologiske plejeserie, her er vores 3 yndlings - nogle vi klart vil fortsætte med at bruge. Selvom der står baby på, så er de super gode til hud og hår, og lanolin salven er genial til Mynthes efterårs røde hage, og til vinter når hænder, kinder mm bliver røde, irriteret og tørre. 

Vi fik også nogle forskellige grød produkter, fra 6/8mdr og op efter - lidt for baby'et til Mynthe, men vi gav det da et forsøg, smagen var faktisk god, men konsistensen er mere til en baby end til Mynthe, selvom vi peppede müsligrøden op med lidt rigtig müsli, bananer og mandler. 
Men, når det så er sagt ville det helt sikkert være et kæmpe hit hos en grødspisende baby :-)

Alle produkter fra änglamark er økologiske, miljø og allergivenlige. Derfor helt perfekte til børnebrug. du kan få alt ligefra vaskepulver, konserves, morgenmadsprodukter, babymad og meget meget mere, ja endda sengetøj - mere end 600 forskellige änglamark produkter finder du på hylderne i supermarkedet. 

Indlægget er sponsoreret,
alle ord og holdninger er mine egne.
Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 17. oktober 2013

Turen går til London!

Imorgen går turen til London - og jeg GLÆDER mig!
Det bliver så fantastisk. Fire kærestedage. De har godt nok lovet regn, men skidt pyt - det regner altid i London!
Kæresten fik i fødselsdagsgave en londontur med en tur ind og se en Arsenal kamp (yndlings holdet!) - jeg tror det bliver en kæmpe stor oplevelse, især for ham - en drengedrøm der går i opfyldelse. 

Billedet ovenfor fik han i gave, sammen med en "turen går til London" bog og en Arsenal fodboldtrøje. I kan tro han fik store øjne, han havde slet ikke set det komme - så fedt at overraske ham!

Jeg har skrevet flere lister med ting jeg gerne vil nå at se og opleve, nu må vi se hvor meget af det vi når - jeg har nogle favoritter som vi helt sikkert skal nå! Det er vores begges første London tur. Det blir' så godt så godt så godt! Forbered jer på billede spam når jeg kommer hjem :-)


Image and video hosting by TinyPic

Et besøg på Frederiksborg Slot












Okay, 4 år er måske ikke lige alderen, men Mynthe fik faktisk rigtig meget ud af besøget. Hun var meget facineret over at se møbler, billeder og ikke mindst de mange fine kjoler.
Fordi det er efterårsferie var der en masse aktiviteter for børnene i kælderen, hvor de kunne lære om Danmarks historien, tegne, male, skrive med fjer og endda få lov til at prøve nogle rigtige prinsesse kjoler.
Et kæmpe hit, og jeg er helt sikker på at Mynthe nød de timer vi fik til at gå på slottet.

Især synes hun det var sjovt at se hvor hun blev døbt, stolene, døbefonden og sådan - i den kæmpe enorme men utroligt smukke kirke. (I kan se lidt af den på billede 3) 

Image and video hosting by TinyPic