Sov godt Svea // at sige farvel til sit kæledyr

Det har været en rigtig øv dag - faktisk vidste jeg det inderst inde godt imorges, måske det var derfor overskuddet til bollebagningen kom så pludseligt? 

Vi har sagt farvel til Svea, vores højt elskede hamster - egentlig Mynthes, men lige så meget min. 

Hun var gammel, faktisk rigtig gammel og levede også på 'lånt tid' så jeg har godt vidst at dagen ville komme. De sidste par måneder, er hun blevet hurtigt gammel og tiltagende mere træt, i lørdags var hun skidt, faktisk rigtig skidt, så skidt at jeg ville aflyse aftenens sommerfest for at værne om hende og give hende den fred hun fortjente, ingen dyr (eller mennesker for den sags skyld) er tjent med at lide og ikke mindst, dø lidende. Men jeg fik lidt vindrue og andet godt i hende og hun virkede friskere og slet ikke til at have ondt mere. Så hun skulle selvfølgelig have en chance. En chance fik hun også, indtil idag. Så synes jeg altså ikke at jeg ville byde hende mere, muligvis havde hun ikke ondt men hun sov konstant og kunne dårligt kontaktes (Svea har altid lystret og er kommet så snart vi har kaldt og elsket at være i hænder). Jeg har de andre dage og haft hende ude og snakke lidt med hende, men idag opdagede jeg så til min rædsel en ret stor knude ved forpoten ved hjertet, jeg aner ikke om den har nogen betydning eller indvirkning på hendes adfærd eller hvordan, den fik mig bare til at tage den endelige beslutning, at nu var det nu, og hurtigt!

Billedet af Svea er taget kort forinden, hendes øjne hang og hun søgte tryghed hos mig, på bedst værdige vis. Tiltrods for at jeg har været ret afklaret med det hele, ja så tog jeg mig nu altså lige en halv times tudetur! Puh ha, "bare en skide hamster" ja, men VORES søde lille og virkelig tamme kære lille Svea. Nu er hun i himlen sammen med Mimi (vores første hamster der var syg da vi hende og derfor døde efter 3 dage) og de to hygger sig med en masse godbidder mener Mynthe. 

Mynthe har taget det rigtig fint. I søndags forklarede jeg hende at Svea altså ikke havde det så godt så vi kunne ikke lege med hende, at hun var syg og gammel og gerne ville sove. Vi snakkede om at hun måske snart ville dø, men at hun ville få det godt oppe i himlen og vi jo stadig kunne tænke på hende alligevel. Idag da vi hentede hende fra børnehave fortalte vi så at nu var Svea død, og at vi skulle hjem og begrave hende i haven og hun kunne tegne en tegning til hende hvis hun ville. Mynthe fik ikke lov til at se hende, kun ae kassen farvel og lægge tegning og blomster med ned i hullet, efterfølgende gik vi over og købte en "grav-is" og satte os hjem og snakkede om det hele. 

Mynthe forstår det godt, men hun har kigget over på Sveas plads nogle gange og sagt "mor jeg savner hende altså ret meget" men samtidig fnist lidt over at hun nu nyder godbidder i hamster himlen og kan løbe om kamp med Mimi. Ingen traumer her, Mynthe har fået et billede med i seng og skal helt sikkert nok komme sig fint over tabet af hendes første eget rigtige kæledyr. 

Om fremtiden bringer et nyt dyr, kunne sagtens tænkes - men ikke lige foreløbig. 

RIP søde Svea, sov godt.