torsdag den 30. maj 2013

Vil du med til foredrag med Lola Jensen?


På lørdag holder Lola Jensen foredrag i København, og hvis du har lyst er du mere end velkommen til at komme med? Samtidig kan du også høre mere om stamceller, måske I selv har haft overvejet det? Med Mynthe tænkte jeg ikke videre over det, men jeg må indrømme at tanken omkring det ved et kommende barn er der, i takt med at min viden omkring min sygdom stiger.

Jeg kan desværre ikke selv deltage, men har du lyst, har jeg en håndfuld billetter jeg har fået lov at give væk. Det er først til mølle princippet, så send mig en mail hvis du har lyst med dit navn og det antal billetter du ønsker - du er velkommen til at tage mor, kæreste eller veninde med.


Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 29. maj 2013

En vinder er fundet.. // Illum Tasty Days


Se lige en lækker goodiebag, jeg fik ind af døren her til aften? Fra Illum, en lille forsmag på hvad man kan opleve til Tasty Days i weekenden. 
Findenvinder.dk er igen igen min redning, skide smart! Vinderen faldt på nummer 8, (tallet 18 er fordi der var to dobbelt kommentare) som er Christina - tillykke med gavekortet, send mig en mail hurtigst muligt med adresse mm. 

Men husk, at Illums 'Tasty Days' er et gratis arrangement hvor alle er velkomne, store som små. Måske I mangler en lille udflugt til en regnfuld weekend? Se mere om programmet her


Image and video hosting by TinyPic

Instagram billede hjerte // #printstagram







Jeg er ikke til at skyde igennem! Jeg ELSKER det.. Sådan virkelig! Jeg bliver helt varm om hjertet og fyldt med smil når jeg ser på hjertet. Det hænger ved vores spisebord og vi kan kigge på det når vi har lyst. Hjertet er fyldt med små glimt i billeder fra vores liv det sidste halv andet år. Alt fra cafe besøg, hesteridning, standtur til cirkus, is og selvfølgelig en hel del Mynthe billeder. 
Jeg tager rigtig mange billeder, som i virkelig mange, også portrætbilleder, endda også for andre, men der er nu noget ganske særligt over sådanne 'in the moment' billeder taget med mobiltelefonen. 

Jeg har bestilt igennem Printstagram, en service der printer dine instagram billeder som du ønsker det. Jeg har valgt små sqaures, og formet dem som et hjerte, fordi det for mig er det de betyder. 

Fik jeg sagt at jeg elsker vores nye vægdekoration? 


Image and video hosting by TinyPic

Tasty Days i Illum - vil du vinde et gavekort? // Give Away


Her i den kommende weekend åbner Illum dørerne op for en sanseoplevelse uden lige, smagsløgene kommer på prøve med alle de lækre delikatesser Illum gratis byder både børn og voksne på.
Illum 'Tasty Days' løber af stablen fra den 31maj - 2juni.


Bøffer fra slagteren, vine, oste, himmelsk chokolade, brød, juice, lakrids, kaffe og the - og meget meget mere.
Kunne du tænke dig at opleve det hele og tilmed få 200kr at shoppe for? Jeg har nemlig fået lov at udlodde et gavekort til Illum på 200kr til en heldig læser her på bloggen. Alt du skal gøre er at kommenterer på indlægget her inden kl 21 i aften - skriv gerne din email adresse, så jeg nemt kan få fat i dig, og du kan modtage dit gavekort.
Hvem ville ikke elske at få lidt lækkerier med hjem, og så endda kvit og frit hvis du vinder gavekortet? 

Det er gratis at kigge forbi Illum og smage på lækkerierne, og der vil være nogle skønne tilbud at købe med hjem, du kan se meget mere omkring weekendens program på Illums Facebook side lige her.

Indlægget er sponsoreret, ordene er mine egne
- Se min reklamepolitik her

Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 25. maj 2013

Tanker om at få børn - med flere mænd! // Baby weekend


I weekenden her står der baby på programmet, hende her er nemlig på visit og vi har babyshoppet i stor stil de sidste to dage - havde helt glemt hvor småt den slags tøj var? Det sætter tankerne lidt igang, Mynthe fylder jo 4år til sommer og ville allerede nu, have haft godt af en søster eller bror at dele tilværelsen med, men hun har en god tid som 'enebarn' og får lov at nyde livet. Selvom hun ofte snakker om det og ønsker sig det gevaldigt. Jeg har i mange år tænkt at 4 år var den passende aldersforskel, ja det bliver det jo så altså ikke - og nok heller ikke liiiiige foreløbig. Men må da nok indrømme at efter de sidste to dage er lysten kommet tættere og tættere på, tættere end jeg egentlig troede var muligt.. Men jeg er voksen og fornuftig, det skal nemlig ikke være - I hvert fald ikke nu. Bum! Men så er det jo godt at to af mine tætteste veninder begge er med 'rogn', henholdsvis til Juli og Oktober - mon ikke jeg får baby nok hos dem? 

Lille bitte Mynthe, så fin og lækker med sin store grimme sut. Åhh ja, fødsel snak, graviditet og shopping sætter følelserne og tankerne igang og jeg har tænkt tilbage på nogle dejlige minder. Af dem jeg husker, desværre er de første 4 måneder af Mynthes liv så godt som ikke eksisterende hos mig - en svær og hård tid, ikke så meget får Mynthe, men mere for mig. Jeg er led og ked af ikke at kunne genleve dem med hende, heldigvis har jeg en hulens masse dejlige billeder jeg kan se tilbage på med lykke og glæde, og så ellers bare glæde mig til en dag, forhåbentlig, at skulle opleve det hele igen. 
Jeg husker tydeligt da jeg lå der med presseveer og fødderne i vejret, og en sygeplejerske så fint spurgte mig om jeg havde husket at købe hårspænder, "åhhh hun har hår" var mine tanker, babyer med hår er fantastiske! Mynthe havde meget, og helt fint sort - indtil hun tabte det hele og blev skaldet og lys for en stund.. Tihii.. Et smertehelvede uden lige fyldt med kaos og læger og en dum oplevelse - og alt jeg husker og smiler af, er den søde kommentar om håret, det er da underligt hva'? Smerterne, veerne, oplevelsen, operation efterfølgende, ikke at kunne se mit barn mm. alt er glemt, lykkelig glemt. Jeg husker kun det gode, og ser frem til en dag at skulle få lov at gøre det hele endnu engang - dog forhåbentlig med et bedre forløb. Jeg glæder mig! 

Det der med at få børn med flere mænd.. Puhh ha, det er altså også en kamel der skal sluges.. "For det gør man da ikke!" Og ja, det har jeg altid selv sagt.. Men jo sgu'! Jeg er da ikke færdig, tror jeg, og min fantastiske kæreste skal da også have muligheden for at få sit eget, selvom han har Mynthe, er det jo stadig ikke det samme. Og altså, vi snakker to mænd - og ikke 5! 
Jeg er selv enebarn, det har altid påvirket mig en del, og jeg har svoret at det skulle mit barn aldrig blive, aldrig. én ting er at jeg er alene, jeg har fætre og kusiner, hvis Mynthe blev enebarn er hun jo helt helt alene, den tanke kan jeg ikke bære. Jeg har altid ønsket en af dele livet med, dét skal Mynthe have. Man er jo ikke garanteret søskende lykke, og hvem siger de overhoved vil få glæde af hinanden - men bare det at muligheden er der, det gør mig fortrøstningsfuld. 
Og i dagens Danmark er det jo ret så normalt med delebørn på kryds og tværs, og børn med forskellige mænd. Jeg håber da også for Mynthe at hun med tiden vokser op med søskende på både mors og fars side, tænk en berigelse at have som skilsmissebarn? Muligheden for dobbelt op af alting? Jeg selv er skilsmissebarn, men af en fantastisk familie hvor de fleste er skilt på kryds og tværs, men alle kan sammen, har det godt og vi ses sammen indbyrdes. Jeg har haft dobbelt af bedsteforældre på alle sider og fået tilføjet dejlige personer til mit liv, som jeg aldrig ellers ville have mødt. Selvfølgelig er det ultimative ønske en god solid kernefamilie, men når nu det skal være, så er der mange eksempler på lykkelige og velfungerende skilsmissebørn, med søskende og bonus'er i massevis.
Så jeg har slugt kamelen, og under mig selv den ultimative lykke - en skønne dag! 


Image and video hosting by TinyPic

fredag den 24. maj 2013

Grøn veggie // Opskrift



Man skal jo følge med på moden, også i forhold til kosten - og her omhandler moden lige pt det helt nye og hotte tiltag, LCHF, en ny kur, eller nærmere en livsstils ændring hvor man fokuserer på færre kalorier og mere fedt, af den gode slags altså! Nå men den dille er jeg nu ikke helt hoppet på, men dele af den synes jeg er helt fantastisk - blandt andet de grønne veggies. Nogle af dem er dog liiiige grønne nok til mig, så jeg har eksperimenteret lidt og fundet frem til nogle jeg selv kan lide og som stadig er sunde og gode! 

Her en af favoritterne..
En god håndfuld spinat
En stor humpel agurk
4-5 jordbær
Lidt mynte blade
Og en halv - til en hel appelsin som saft. 

Jeg blendede det hele godt i nogle minutter og så er den ellers drikkeklar! :-)


Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 23. maj 2013

Tekstil tryk på pude // DIY









Meget nemmere bliver det vidst ikke. Super fin og personlig pude tager her sin form med fine neon tryk. Skabelon og maling er begge dele fra panduro og rigtig nemt at arbejde med. De havde et kæmpe udvalg af tekstilfarver og også en del fine skabeloner - denne er fundet i maler afdelingen. 

Faktisk behøvede jeg ikke engang at vaske skabelonen af, imellem brugene og hvis jeg lige så forsigtigt lagde den på, kunne jeg sagtens lave flere af gangen uden at vente på trykket var tørt.

Nu skal den bare syes sammen til en fin fin pude - jeg skal klart forsøge mig igen, også med lidt mere avanceret tryk og betræk, dette var mit første forsøg. Hyggeligt og klart det hele værd, jeg tror det bliver godt!

Image and video hosting by TinyPic

onsdag den 22. maj 2013

Kjolevalg til bryllup // vol.2

Se NU snakker vi.. Faktisk er dette klart mine favoritter indtil nu. Endda så meget at jeg havde købt og betalt hvis jeg kunne - men men men, de er begge selvføgelig kun tilbage i størrelse XS.. Og selvom vægten stødt går ned af, så tvivler jeg sgu' desværre på at den kommer SÅ langt ned på så kort tid!
Øv også. Jeg elsker dem begge, men især nummer to, den med rosen - og så i den lidt mørke farve, den er super fin og lige mig. Mon man kan sy den slags selv? Hmm.. Ja jeg kan ikke, men måske nogle andre kunne.. Hvorfor er man altid ude i sååååå god tid? Typisk mig! Må lede videre.. Selvom jeg virkelig knuselsker den kjole.. MÅ.HAVE.DEN!

Sidste år var vi også til bryllup, og det så såles ud.. (jeg kan desværre ikke lige finde et billede med fuld figur) men med en lidt finere halv lang kjole og et par skønne stiletter.
Kjolen er pasé, men farven kunne jeg nu ret godt lidt! Er ellers mest til sort, men det er jo no go til bryllupper, desværre..



Image and video hosting by TinyPic

Opskrift på scones



Som lovet, en opskrift på de skønne scones Mynthe og jeg bagte i mandags.
Og nej, de er nok ikke liiiiige det sundeste, men de var gode - og man skal jo huske at nyde livet bare lidt, en gang imellem, det hele skal ikke altid være lutter salatblade..

Ingredienser:
550g mel
65g rørsukker
100g smeltet smør 
2 æg
2-2½ dl mælk
2 tsk vaniliesukker
3 tsk bagepulver
Hakket chokolade

Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen, og bland dem derefter med smørret og de to æg.
Så kommer du mælken i og samler dejen, tilsæt den hakkede chokolade og ælt så dejen til den får en god tyk konsistens.
Herefter kan du med fordel sætte dejen på køl et kvarters tid.

Rul dejen ud så den har en tykkelse på ca. 2½cm, Udstik derefter dejen med form eller glas med en diameter på 5-7cm og læg cirklerne på en bageplade beklædt med papir. Pensl med æg eller mælk, og bag den i 15min på 225 grader midterst i ovnen.

Serveres lune, Velbekomme :-)


Image and video hosting by TinyPic

søndag den 19. maj 2013

Ødelagt symaskine, har du nogen gode råd?



Så kom dagen altså, den frygtede dag hvor min ellers normalt så flittige symaskine gav op - øv!
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, jeg har prøvet alt.. Det er undertråden der driller tror jeg, den kludrer konstant (!!!!) og hvis den endelig syr lidt, springer den nogle sting over mm. Så det er praktisk talt ret umuligt at sy noget som helst andet end 1½ cm's kluddermor.. Jeg har forsøgt mig med ny undertråd og overtråd, indstillet 'fastheden', efterspændt og løsnet, samt strammet alle skruer i og omkring huset. Jeg har sågar skiftet nålen.. Altså, hvad mere kan jeg gøre?

Det er en billig og fuldstændig ligegyldig dårlig model, en Major V fra Kvickly. Jeg fik den i 18års fødselsdagsgave hvor jeg var fuldstændig nybegynder - den har tjent sin værnepligt og jeg har faktisk været ret glad for den, det er først her de senere år jeg har drømt om noget bedre og mere avanceret, i takt med at mit sy 'speciale' er vokset og forbruget ligeså..
Men af hvad jeg har kunne se på google, er det en ret normal fejl for de billige maskiner, og jeg er vidst heldig at den har kunne holde i SÅ mange gode år. Men alligevel.. jeg ønsker mig en ny, men jeg ville nu gerne have at denne her virkede indtil jeg fik råd til en ny lækker maskine.

Mon du har en idé til hvad jeg kan forsøge med denne maskine? Eller.. er den som ifølge google, bare dødsdømt?
Totalt ubelejligt at det sker lige nu, har en stor stak stof der skal forvandles til sommertøj til Mynthe og lidt bestillinger. Øv altså!


Image and video hosting by TinyPic