Min lille prutfis! Skøn gensyns glæde idag da jeg hentede hende fra vuggestuen, og vi har bare hygget helt vildt hele dagen, så dejligt.
Det er sgu' noget underligt noget med delebørn, altså - det må jo også være forvirrende for dem? Mynthe har altid lidt svært ved at falde i søvn mandagen efter hun har været hos sin far, og det er jo forståeligt nok. Jeg var selv delebarn som lille, en uge hvert sted indtil jeg var gammel nok til "selv" at bestemme, og siden da boede jeg hos min far i mange år, til sidst i mine sene teenage år flyttede jeg så til min mor. Jeg har haft det super godt og så vidt jeg ved har jeg ikke været synderligt mærket af det, at være delebarn. - Men mine forældre har også altid kunnet snakke godt sammen, alle mine fødselsdage, konfirmation mm. er altid blevet holdt fælles. Jeg ville ønske jeg kunne give Mynthe det samme videre, måske det kommer med tiden? Jeg håber..
Og indtil da er jeg bare super glad og taknemmelig for at hun er min størstedelen af tiden. Selvfølgelig skal hun se sin far, men sådan rent egoistisk set, så ville jeg ikke kunne leve med et uge-uge delebarn, savner hende rigeligt nok i forvejen, og så er det andet bare heller ikke optimalt!
Nå, men hvor om alting er - pigebarnet er glad og trivedes og dét er jo det der er vigtigst.