Jeg er ved at være på højkant igen. Nullermændene og opvasken har min skønne kæreste taget sig af, tøjvasken passer sig selv lidt endnu - De visne selvforkælelses tulipaner er blevet skiftet ud med nogle nye flotte og friske fra min mor og Mynthe har nydt af blive hentet fra vuggestue af hendes Farmor og Farfar.
Jeg er ikke ret god til at bede om hjælp eller "snakke højt" når jeg har ondt eller problemer med at få hverdagen til at hænge sammen pga mit helbred, men altså hvor er det dog alligevel rart med lidt hjælp fra en masse søde mennesker.
Mynthe er så sød, hun er helt med på at mor nogle gange ikke er så frisk og ikke altid kan så meget. Så kigger hun på mig med hovedet lidt på skrå og spørger mig; "mor har ondt?" - Tænk engang, sådan burde det jo slet slet ikke være. Men hun forstår mere end man lige regner med og jeg tror faktisk at hun har en nogenlunde forståelse for at det ikke er hverdag vi kan danse i timevis eller gå en lang tur, men istedet bare læse bøger, tegne eller lege med f.eks. lego.
Skønne pigebarn!
Ja de forstår ofte mere end man lige tror de kære små, og de er gode til at tilpasse sig tempoet - dejligt, men også meget tankevækkende, når de sætter ord på noget vi ikke selv snakker højt om - mit humør kan i perioder være præget af mørke huller, og for noget tid siden, kom Magne og aede mig på kinden, mens han sagde "mor ked af det" selvom jeg synligt bare sad og lagde tøj sammen, men ja indeni var jeg ked, og han så det straks :)
SvarSletDe er skønne de kære små ;)