lørdag den 20. august 2011

Det der, med at få kritik...

Det der med at få kritik er aldrig sjovt, heller ikke selvom man selv opfordrer til ris og ros – Af en eller anden grund er det jo altid sjovest at få en masse ros, men indimellem kommer der altså også lidt ris.
Det fik jeg her til aften af en anonym læser her på bloggen. Først ville jeg egentlig slette kommentaren, fordi den ramte plet og fordi jeg faktisk blev både vred og såret over den.

Kommentaren lød således Syntes det er ved at være kedeligt med en foto-blog!!! 
Skal der ikke snart ske noget mere herinde???

Hvem det er, aner jeg jo af gode grunde ikke. Desværre.
Men istedet for at slette kommentaren, ja så æder jeg den og giver vedkommende ret – for jo, det er mest foto indlæg der kommer lige for tiden og måske andre end denne anonyme læser har spekuleret over det? For der er selvfølgelig en grund – flere faktisk. Egentlig ville jeg blande bloggen udenom, men måske det er godt nok at spille med åbne kort. Egentlig går det rigtig godt, jeg er glad for mit liv og for en gangs skyld er der mange ting der går som jeg gerne vil have de skal gå. Jeg føler mig heldig og privilligerede. Jeg har en dejlig familie, nogle skønne veninder der værner om mig og jeg forsøger så småt at forstå hvordan en ny kærlighed kan føles. Jeg lærer mig selv at kende. Men alligevel er der ting jeg ville ønske jeg kunne lave om på. Og for ikke at snakke om ting der dræner mig for det overskud jeg ellers var begyndt at have. Mynthe er i trodsalderen og prøver livligt grænser af, bevares, det skal hun jo igennem, men når hun så samtidig springer den 3 timer lange middagslur over, ja så er det ikke særlig sjovt, altid at være alene med hende. Forholdet imellem Farmanden og jeg er i skrivende stund heller ikke det bedste, desværre, dét er en stor del af min hovedpine. Jeg ønsker jo bare det bedste for min lille pige. 
Derudover starter vi på et nyt kapitel i vores nye alene liv fra næste mandag, hvor jeg starter i skole igen, så pludselig føler jeg mig endnu mere alene om alting. Det er rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med aflevering, transport, afhentning, indkøb, lektier, madlavning, su-økonomi mm. Jeg ved at jeg nok skal klare det hele, jeg har et stærkt bagland der støtter mig, og jeg vil virkelig gerne have at det her skal lykkedes for mig. Koste hvad det koste vil, næsten da!
MEN, det hele tager altså lidt på mit overskud og min energi lige for tiden. Lysten til at blogge har jeg stadig, tiden og overskuddet er bare ikke altid enig med lysten. Og er en midlertidlig foto-blog så ikke bedre end ingen blog? Det synes jeg selv i hvert fald. Og heldigvis bestemmer jeg jo helt selv.

Kære Anonyme, hvem du så end er – tak for kommentaren, uanset hvor irriterende jeg fandt dine famøse !!!så har de alligevel hjulpet mig lidt på vej tror jeg. 

Image and video hosting by TinyPic

17 kommentarer:

  1. Hmm selvom det måske var hårdt at læse, så er det jo egentlig bare fordi den anonyme godt kan lide din blog og savner at høre noget mere fra dig. Så på en måde kan du jo også se det som en kompliment ;-) Han/hun ramte vist bare lige ned i den dårlige samvittighed.

    Jeg har også undret mig over fotobloggen, men regnede med at det skyldtes de store omvæltninger du har skrevet om. Jeg håber det nye liv kommer til at flaske sig fantastisk for dig og at du engang får lidt mere overskud til bloggen. Men det er jo trods alt bare en blog, så hav ikke dårlig samvittighed. Er sikker på at blogland stadig er herude, når overskudet vender tilbage :-)

    God skolestart!

    SvarSlet
  2. Jeg kan nikke genkendende til hele din situation :)
    Står selv med en lille pige og går i skole fra 8-15:30 stort set hver dag...
    Du skal nok få det til at fungere, men ja... det tager rigtig meget energi at få det hele til at køre rundt...

    Det gælder om at få nogle faste rytmer og finde ud af hvordan man udnytter tiden bedst og så planlægge ud fra det :)

    Syntes det er flot du selv indrømmer at kommentaren først sårede dig, men også at du vender den til noget positivt :)

    SvarSlet
  3. Fotoblog eller ej...det må vel være din egen personlig interesse, der afspejler sig i DINE indlæg ikke hvordan andre bloggere mener at den skal se ud.

    Min blog afspejler også lidt hvert. Den er MIN blog, og ville sikkert kunne trække mange flere læsere til, hvis jeg "spillede" på de "sikre" kort, men sådan er livet og nogle gange bliver omgangskredsen jo også valgt til og fra.

    Go' lørdag til dig og din fotoblog ;-) *SMIL* fra Gitte

    SvarSlet
  4. Jeg bliver sku lidt sur nu!

    Hvad rager det egentlig en anonym el. for den sags skyld én ikke anonym læser, om du kun ligger billeder ind eller ej.

    Jeg forstår simpelthen ikke, at der er folk der ikke kan lægge to og to sammen. Naturligvis!! er dit overskud ikke det samme som før, og dem af os der glædeligt følger med, kan jo tydeligt læse ud af dine billeder og dine få ord, at Mynthe prøver af lige for tiden.

    Kære Camilla - du er en af mine ynglingsbloggere og jeg følger simpelthen ikke du skal redegøre for en anonyms latterlige kommentar!

    Pas på dig selv - du er den vigtigste du har! At vi andre får lov at læse med, bør vi bare være glade for !

    Stort cyperkram og smil til dig fra Mia

    SvarSlet
  5. Synes det er fint at man giver kritik så længe det bliver gjort med en god tone. Kritik kan jo sætte tanker igang som det også har gjort for dig.

    Når jeg læser din blog så er det jo ikke hvert indlæg der nødvendigvis vækker min interesse og et billede af en stykke chokoladekage, nå ja det er et jo bare billede af en stykke chokoladekage, men andre gange kan et billede inspirere mig. Men sådan er det jo med alle de blogs jeg læser. Men bare fordig et indlæg eller flere, ikke er så spændende så vender jeg jo altid tilbage ;) Jeg forstår godt hvis du ikke har så meget energi er selv enelig mor til to piger på 3 og 10 år så forstr godt man ikke altid kan være total overskuds agtig.

    Men synes det er så flot af dig at du også kan finde ud af at tage kritik til dig.

    Glæder mig til fremtidige idlæg fra dig billeder eller ej ;)

    SvarSlet
  6. Jeg kan fint nikke genkendende til tider manglende overskud. Jeg vil sige at efter jeg fik min iPhone for ca en mdr siden går det også meget bedre med min blogging. Det er blevet meget nemmere lige at skrevet et indlæg i forbi farten, som først at hive den bærbare frem efter sengetid for Trine. For da plejer jeg også at være kvæstet. Men hatten af for hvor flot du tog kritikken.

    SvarSlet
  7. Jeg er meget enig med Mia i det her. Bliver sgu også lidt sur over sådan noget...

    Som andre skriver, er det flot at du tager kritikken til dig, men du skal blogge præcist som du har lyst og overskud til.

    Kærlig hilsen og tanker,

    Tine

    SvarSlet
  8. respekt til dig, fordi du tager sådan en kommentar så pænt. Jeg ved ikke..... Jeg synes faktisk man skal blogge som man har lyst, har energi og overskud til, for så synes man det er sjovt. Det skal ikke være en sur pligt at blogge! Og det er fuldstændig forståeligt at du måske ikke har det store overskud til at blogge for tiden. Alligevel, følger jeg med på din blog og synes du klarer det så fint, at være enlig mor til din skønne datter. Men jeg har også en svaghed for gode billeder, så for mig gør det ikke noget med fotoblogging.

    SvarSlet
  9. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver rigtig vred over sådan en kommentar... Jeg synes det er helt okay med kritik, men at vedkommende ikke har n..... nok til at sætte sit navn på - DÈT gør mig vred!!!

    Jeg bliver også vred over selve kritikken, for synes ikke det er konstruktiv kritik. For som nogle af jer andre har skrevet, så burde den anonyme læser nok have fulgt lidt mere med - og forstå, at du jo nok ikke svømmer i energi og overskud! Hvis vedkommende savnede mere fra dit liv, så kunne man da lige overveje at skrive det på en mere positiv måde.. Den kommentar virker bare nedladende og med løftet pegefinger, som om der er en regel for, hvordan man lige præcis skal blogge! Hvis vedkommende ikke synes om din blog, hvorfor så bruge tid på at følge med - samt at sende negative kommentarer? At man gider og gør det, forstår jeg virkelig ikke!

    Kære søde Mynthes Mor Camilla - Jeg elsker dig blog, ligemeget hvad du kommer med, for jeg ser det som en gave at få lov at følge med i dig og Mynthes liv.. Du har taget kritikken til dig, meeen overvej hvor meget, for det er helt op til dig, hvad du vil bruge din blog til og ikke mindst hvordan... Gør præcis som DU vil - for vi er mange, der elsker din blog :)

    Knus fra Jeanette / Frk. Høiriis

    SvarSlet
  10. Jeg kan rigtig godt lide dine billeder, især af dit nye hyggelige indrettede hjem som jeg ville ønske du postede mange flere billeder af så jeg kan få flere gode ideer :-)

    Kram herfra, elsker din blog
    Rina

    SvarSlet
  11. Elsker også dine billeder.. men savnede bare lidt skriverier..
    Kan da ikke forstå at alle de andre bloggere bliver gale ligefrem, også på dine vegne.. men som altid er du en solstråle og prøver at vende det til noget positivt! Bare fordi man er anonym er man ikke et ondt menneske... :) Og jeg mener ikke noget dårligt om dig eller din blog.
    Savnede bare at høre om dig og Mynthe:)
    Kram og glade tanker herfra!

    SvarSlet
  12. Hmm, jeg bliver også gal! Og jeg fatter heller ikke man vælger at være anonym, men det er jo en anden sag.. Hvis man ikke er tifreds med en blog, sletter man den da bare på sin liste. Jeg nyder at følge din blog, og har fuld forståelse for, at du har hænderne mere end fulde. Det er lidt lissom venner, ikk? Som også må være lidt overbærende, hvis livet ikke lige smiler til én.. Tænk hvis de så kom med en bebrejdelse i stedet for. Tsk tsk tsk.
    Kærligst,
    Berit

    SvarSlet
  13. hej alle i negative koner! Prøv dog og tag tingene med et gran salt og vær positiv som camilla!

    Når man er aninym er det ikke altid fordi ingen må vide hvem man er men.. ja, camilla kender mig ikke. Og har heller ingen blog!

    Skal jeg skrive hilsen marie!!!

    Bliver det bedre?
    Hilsen Marie

    SvarSlet
  14. Jeg synes man må gøre som man vil med sin blog. Billeder med og uden tekst, det er vel op til forfatteren. Folk kan bare lade være med at at læse med, hvis indholdet ikke lever op til deres forventninger. Jeg følger tonsvis af blogs, og det er ikke alle indlæg jeg finder lige interessante, men så shopper jeg lige rundt indtil jeg har fået min dosis inspiration og opdatering. En blog der er kedelig den ene dag kan redde den anden dag.
    Jeg kan godt lide din blog ligemeget hvad du gør. Jeg læser mellem linierne du er en skøn kvinde og mor og jeg har siden jeg startede med blogland nydt alle dine påfund og indlæg. Du er, om du har overskud til lange indlæg eller ej helt sikkert et besøg værd.
    Kh
    Monika

    SvarSlet
  15. Jeg tror det handler om at den anonyme har fået formuleret sig lidt uheldigt. Efterfølgende virker det ikke som om det var med vilje.
    Vi er ikke alle lige gode til at få sagt tingene rigtigt.
    Når det så er sagt, ville jeg heller ikke reagere på sådan et indlæg. I sær ikke når det er formuleret så uheldigt.
    Hvordan ens blog ser ud, er jo fuldstændig op til en selv. Og hvis folk ikke kan lide lugten i bageriet...

    SvarSlet
  16. Hej
    Jeg synes, at det er træls, at du aldrig svarer på de kommentarer, du får Camilla. Jeg har tit skrevet noget til dine indlæg ex. om Mynthe eller noget du har lavet som jeg fandt fint. Men du skriver aldrig tilbage... Det kan godt virke lidt snobbet. Som om du er ligeglad med dine læsere. Jeg synes bare, du skal vide det. Måske skulle du ændre lidt på det.
    Jeg har altså heller ikke nogen blog, så jeg er også anonym...
    Vh Karen-Louise

    SvarSlet
  17. Hej Karen-Louise,
    Du har da så evigt ret! Jeg er virkelig dårlig til at få svaret på kommentare - jeg ved det, og har faktisk ofte dårlig samvittighed over det. Hvorfor jeg ikke får det gjort er jeg faktisk ikke helt klar over, men jeg lover at stramme op;)

    Jeg er absolut ikke ligeglad med mine læsere, tvært imod, jeg er ked af hvis det virker sådan. Jeg elsker alle kommentare, hver og én!

    SvarSlet

Jeg elsker alle jeres søde kommentarer, og forsøger så vidt muligt at svare på hver enkelt men det tager måske lidt tid. Om ikke andet, læser jeg dem alle og sætter virkelig pris på at I har lyst til at kommentere - TAK :D