søndag den 28. februar 2010

Imorgen...

...når jeg vågner regner jeg stærkt med at det er til dette skønne syn af FORÅR!
Eftersigende er det jo forår når man runder 1 marts..

Syg med syg på! Vol.2

Livet er ikke spor sjovt idag - tårene triller og snotten løber!
Æv æv, min kære lille pige kan ikke få fred til at sove som ellers er det hun elsker aller mest, til trods for ellers både frisk luft, sengeforhøjer og næsespray..
Natten var noget rigtig rod! Faktisk den værste vi nogensinde har oplevet.. (her har vi jo altid sovet igennem) Vi har i gennemsnit været oppe en gang i timen tror jeg, bare for at give sutten eller yde førstehjælp i form af næsesprayen - den stakkel! (og også lidt stakkels mor og farmand som jo ikke er vant til alt det natteroderi og derfor er MEGET trætte)

lørdag den 27. februar 2010

Min ABC..

Jeg er blevet tagget i denne hyggelige blog-leg af Lisa..


August, måneden jeg fødte mit første barn og måneden jeg selv har fødselsdag.

Basse – Vores hund, en fransk bulldog, han er god som dagen er lang..

Camilla er mit navn! Jeg har ikke altid været lige glad for det, tvært imod, det er rigtig træls som 15 årig at alle hedder det samme som en selv! MEN, jeg er ved at have vænnet mig til det..

Drømme – Jeg er en kæmpe drømmer! Jeg drømmer om dagen der kommer, dagens der gik, nye projekter, lottogevinster, bolig, design, min familie, ferie og mange mange andre ting..

Energisk!

Familie er noget der betyder ALT for mig, jeg har en stor familie og ville ikke være foruden nogle af dem!

Gud – Han holder hånden over mig når jeg en gang imellem beder ham om det..

Hjemlig Hygge – Jeg er klart et hjemmemenneske og jeg elsker at hygge og mest af alt elsker jeg mit hyggelig hjem.

Internettet, jeg kan huske dengang min far satte et minutur og jeg havde 15min dagligt på internettet – Nu er jeg dybt afhængig og kan snildt bruge flere timer dagligt på internettet.

- IKEA!!!!! Jeg elsker ikea – og rent faktisk startede mine veer på en shoppetur i Ikea..

Julen, en fantastisk tid som jeg holder utrolig meget af! Indkøb, gaver, mad, samvær, familie og meget mere..

Kreativitet – jeg elsker at være kreativ og får hele tiden en masse nye idéer!

Love – Jeg er en person med meget kærlighed - til alle, selv ham den sure kunde nede i fakta og staklen på hjørnet der sælger hus forbi..

Mynthe er navnet på min højt elskede datter.. Det navn vi først blev enige om, allerede i uge 10!

Navne.. fortæller meget, og en ting jeg aldrig bliver træt af er at snakke om navne til kommende børn eller andres kommende børn. Jeg elsker blandt andet navnene Lotus, Irma og Willum..

Organdoner – jeg har taget stilling, har du?

Projekter, og alt for mange hvis du spørger Farmanden!

Quizzer er nok noget af det jeg er dårligst til.. Hvis nogen af jer kender filmen ”Fidibus” så kan jeg røbe at jeg af Farmanden bliver kaldt Saby, og Ja, jeg er nok lidt blondine dum en gang imellem!

Rulle – Var mit efternavn på efterskolen og selvom det er utrolig længe siden, så for det alligevel smilet på mine læber frem når jeg ser det skrevet nogle steder eller tænker på det.

Sex and the city – Enhver kvindes bibel!!!!!

Tattoveringer.. Jeg synes det kan være super flot at udsmykke sin krop med kunstværker, jeg har selv to men drømmer om ”flere”!

Ude og hjemme, et ugeblad som indimellem ender I indkøbskurven.. Et blad med madopskrifter, krimier, noveller, unge mødre, kreative indslag mm.

Vinther Jørgensen er Mynthes efternavn – Valgt at hendes far, som sjovt nok hedder det samme! Vi indgik en aftale i sin tid om at Farmand måtte bestemme efternavnet hvis jeg måtte vælge gudfar og faddere til alle børn. Han var og er imod dåben, MEN ingen diskussion, mine børn skal under guds vinger.

Weekend = Kvalitetstid med familien!

X-factor! Latterligt at så mange danskere sidder klistret til skærmen fredag efter fredag, MEN jeg er en af dem og jeg elsker det og sidder med bankende hjerte ved hver udstemning. Herhjemme er favoritterne Thomas, Jesper og The Fire Flies.. (Med Thomas som vinder)

Youtube sørger for dagens daglige grin..

Zoologisk Have har hele familien årskort til!

Æbler – Jeg elsker æbler – Helst de der helt grønne der ser giftige ud, Ingrid Marie eller Pink Lady

Øl er noget jeg holder meget af!

Årstiderne – Jeg elsker især Forår og Efterår


Hold da op man får tænkt over nogle sjove ting, igennem alfabetets process..

Jeg vælger at tagge Cille som har bloggen Adore Noir og Malene med bloggen Malumsen, jeg glæder mig til at læse jeres ABC..

Syg med syg på!

Åh mit stakkels lille barn!
Hun er blevet syg med syg på.. Sådan rigtig, hun er ellers ikke en der piver over ting - og slet ikke sygdom, hun plejer bare at sove det væk.
Men jeg skal love for hun er blevet godt og grunddigt forkølet, har feber og hoster og pruster..
Vi har lige haft to korte men meget voldsomme skrigture og nu sover hun som en sten - Jeg håber hun får fred og får lov til at sove natten igennem.. - I den forbindelse, hvor er jeg dog super duper glad for at der er opfundet næsespray til babyer, samt et af mine tidligere indkøb - Mine sengeklodser til bla. forkølelse!!!!!





fredag den 26. februar 2010

Ude af mit hi..

.. Idag valgte Mynthe selvfølgelig kun at sove små to timer, så der røg halvdelen af min alene tid, men det er nu okay - hvad skulle jeg da også få ALT den tid på sofaen til at gå med!!!!! (Tss)

Men ja ja, ungen op, fodre af og så ellers en dejlig tur ud i vejret..
Vi gik ned igennem byen men vendte hurtigt om, jeg havde ikke lige tænkt over at det er fredag og så endda lønningsdag - Hold da op med mennesker og skrigende børn!
Men vi fik da lige rundet genbrugen.. Lidt legetøj til Mynthe (2x lamaze og 1 brio - Ialt 30,-) samt en skøn skøn røremaskine, ja når nu jeg ikke har råd til at købe en til mig selv så må jeg jo købe en til Mynthe.. (og den virker endda som en rigtig én) Sølle 24 kroner kostede den, jeg er sikker på den nok skal vække meget glæde hos hende når hun bliver stor nok til at hun skal have legekøkken - som jeg i øvrigt glæder mig heeelt vildt til!

Mail

Jeg har fået ny mail adresse, så fremover kan jeg kontaktes på..

cn.joergensen@hotmail.com

Går i hi..


.. Altså bare for de næste 2-3 timer imens Mynthe sover til formiddag!
Der var egentlig en bunke vasketøj, en fyldt opvaskemaskine der burde tømmes, en støvsugning og meget mere der burde blive gjort, MEN idag vil jeg tage mig en slapper på sofaen..

Strikkehjælp søges.. (Mulig change away)


Jeg kan mange ting, men at strikke er desværre ikke en af dem.. Derfor søger jeg lidt hjælp blandt nogle af jer kreative blog piger der kan strikke!

Jeg har i et lille opskrifthæfte med forskellige strikketing fundet disse støvle/ben varmere som jeg da bare MÅ eje! Jeg tænker om nogen måske er villig til en change away? (Jeg sender hæftet med opskriften til dig selvfølgelig)
Hvad jeg byder ind med som bytte, kan vi sammen blive enige om så du får noget du kan bruge, og så får du selvfølgelig lov til at beholde det lille strikkehæfte med opskrifter efterfølgende!

Interesseret?

FORÅR...

SE hvad jeg "fandt" igår.. Bitte små erantisser på vej op af jorden - Nøøøøøj, det må vel betyde at sneen snart smelter og at foråret er på vej? Det har jeg i hvert fald igennem hele min barndom tænkt og troet.. Snart kommer vintergækken også, og SÅ skal der klippes gækkebreve, det er en årlig tradition herhjemme..

torsdag den 25. februar 2010

Spaghetti med kødsovs

Har DU vandet DIT forhold idag?

Kom her til aften lige forbi min venindes blog på min vanlige aften blog-rundtur, hvor jeg så at hun havde skrevet et super godt indlæg omkring parforhold - det gav lidt stof til eftertanke..
Læs indlægget her..

onsdag den 24. februar 2010

Postmanden..


.. Kom idag ikke op! Æv, nå men så fik jeg jo tingene da Farmand kom hjem fra arbejde, kedeligt at det har ligget der i flere timer..

Men jeg indgik jo forleden da en change away med Malene, hvor hun fik Hr. Ugle og jeg fik en overraskelse! En dejlig lille bunke blandet stof - skønt med skønt på! Samler jo sammen til et lappetæppe til Mynthe og måske en flagranke!

Opskrift på muffins


På opfordring kommer her opskriften til de lækre Muffins jeg viste frem forleden dag..

Til ca 24stk - Mellem størrelse

3 æg
450gram sukker
260gram mel
2 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
En knivspids salt
8 spsk kakao med lidt top
150gram smør
100-200gram grofthakket chokolade
Lidt mælk (til konsistensen er passende)

Alt væltes sammen i en stor skål og blandes - fordeles derefter i formene og bages midt i ovnen i ca 20-30min ved 175 grader..

De er fantastiske lune - men også rigtig rigtig gode efter en tur i køleskabet!



Leander Vugge

Jeg har sådan en lækker sag til salg..
Hvis nogen kunne være interesserede er i velkommen til at kontakte mig pr mail -
cammillajoergensen@hotmail.com
(og ja der skal være 2 M'er)

Muffins

Kakao Muffins med Chokoladestykker

Jeg havde fundet mig en ny opskrift forleden da, og den skulle da lige afprøves idag - Også i den anledning at jeg havde fået nye silikone Muffinsforme.. 24stk for 40kr,-
Opskriften var lidt anderledes end den jeg plejer at bruge, der skulle nemlig ikke ret meget becel i men derimod "masser" af sukker..

Svigerforældrene har været forbi her til aften, til aftenskaffe og muffins - Hyggeligt..
I eftermiddags kom Morfar lige et smut forbi, liiige da muffinsne (?) var færdige så han fik også lige lov at smage.. Mynthe var glad for at se sin Morfar igen, det var efterhånden lidt tid siden..

Mynthe med Morfars hat

tirsdag den 23. februar 2010

Reklame

I en reklame på kanal5 så jeg her til aften lige denne skønne Basse lignende hund.. Ihhhh!
"Det' jo Basse" udbrød jeg! Og det ligner bare SÅ godt..
Jeg aner stadig ikke hvad reklamen rent faktisk sælger, og jeg har ikke set den siden!
(Skønt med et tv der kan sættes på pause så man kan fange "moments" som disse)

mandag den 22. februar 2010

Ny fugl

Så kom der lille fugl flyvende til pyntemynthens hjørne, M'et som vi har fået af Lisa var så ensomt - men danner nu makkerskab med denne søde fugl..
Som Farmanden siger er det dumt og spild af tid at male på væggene når nu vi skal sælge og flytte, meeeeeen derfor gør det jo ikke noget at der indimellem sker lidt..

Jeg ELSKER at male på vægge, og glæder mig sådan til vi skal flytte så jeg får nogle nye vægge - herhjemme er der nemlig snart ikke flere vægge tilbage!

Påskeleg

Jeg har netop tilmeldt mig denne hyggelige påskeleg..

søndag den 21. februar 2010

Lampe kup

Se lige den formiddable lampe! ELSKER den..
Det er en af den slags med magnet..
Den er fra Mormor som havde den fra Oldemor - lang historie, men for at gøre den kort; Mormor manglede en lampe og lånte denne af Olden og en dag jeg kom forbi forelskede jeg mig i den og måtte fluks eje den! (Det var heldig ok med både Mormor og Olden) Tænker at med en gang autolak i en lækker farve så er den fjing fjong som natlampe til Mynthe, eller måske jeg beholder den originale farver - vil tiden vise..

Mine børn..

Mine to "børn" klar til afgang, turen gik med kage hjem til mormor - hvor vi søgte husly imens lejligheden igen igen igen blev fremvist..

lørdag den 20. februar 2010

Endnu én..

Endnu en spisesmæk til pyntemynthen - dem kan man vel egentlig heller ikke få nok af?
I hvert fald ikke her hjemme.. Denne er med velcrolukning, jeg er nemlig lidt træt af trykknapper og dem med bindebånd kan den unge yderst kloge lille dame selv på af.. (?!?!?!!!!)

Afsløring..

Et styks færdig sindsforvirret ugle - Synes faktisk den er lidt sød, selvom jeg nu ikke aner hvad den skal bruges til.. Den skal lige presses en gang så stoffet ikke krøller så meget!

fredag den 19. februar 2010

Postmand Per

Min kære søde postmand kom her til formiddag forbi med ikke mindre end 4 pakker - stakkels mand, trodser sne og kulde for at levere min post og så helt op på 2 sal endda, han er nu sød.. Og som regel har han altid en lille hundekiks med i lommen til Basse.. (Måske jeg køber for meget på nettet?!) Men sød er han i hvert fald!

Idag indeholdte pakkerne noget lækkert tøj til Mynthe fra småfolk, samt dette skønne tapet - 1 hel rulle, jeg aner ikke hvad det skal bruges til endnu (men måtte eje det!!!) - synes det er lidt drenget men med lidt tøsefarver tilføjet på anden vis burde det da gå, til Mynthes forhåbentlig snart kommende eget værelse.. Satser på at vinde Frau Webers tapet give away også, så jeg har hele 2 ruller at lege med!

Blogger hjælp..

Jeg har brug for lidt hjælp..
I foregårs så jeg på en anden blog et indlæg med et billede af en børneseng (tremmeseng el. juno) med en hjemmesyet lidt tyk sengerand i en ensfarvet brun/beige farve samt et lækkert patchwork sengetæppe i mange lækre farver.. HVOR var det jeg så det henne? Kan simpelthen ikke finde den blog igen og det piner mig..

torsdag den 18. februar 2010

Hudlæge vol. 2

Så fik vi overstået besøget på Bispebjerg idag, det gik rigtig rigtig godt! Det var nogle super søde læger (vi endte med at se 3 forskellige) som tog det alvorligt og sagtens kunne forstå os bekymrede forældre.. Hun fik undersøgt mærket, målt og trykket på mm. og alt er nu noteret også med billede og så skal vi derind igen om 3 måneder hvor de kan se dets nøjagtige udvikling og derefter tage stilling til hvad der skal ske med det, men det forsvinder jo højst sandsynligt og forhåbentlig af sig selv om nogle år..

Det var en hård omgang, sådan at blive undersøgt og skulle charmere alle læger og patienter i næsten 2½ time - og så ISÆR fordi mor her gerne liiiige ville snitte ikea på vejen hjem, og pga vejret gik trafikken RET langsomt, så hvorfor ikke lægge sig til at sove når nu man kan..

Så langt, så godt!

Stof gevinst

Jeg var jo så heldig at jeg var én af de hurtige da søde Christina besluttede sig for at give nogle rester af sit lækre stof væk GRATIS!
Pakken kom idag, og hold da op for en pakke.. Godt fyldt med stof, nogle lækre lækre rester!
Glæder mig til at komme igang, regner med at de skal gå til et patchwork sengetæppe til Mynthe..

Tusinde tusinde tak Christina -
Det var bare SÅ flot af dig at forære det væk! Måske der med tiden falder en lille pakke af til dig som en ekstra tak..

onsdag den 17. februar 2010

Smugkig

Et lille smugkig..
I kan vel næsten gætte hvad det med tiden skal blive til?
Så kom Basse hjem igen, fra hans bondegårdsferie - Han har vidst haft det lidt for godt og ikke savnet os synderligt.. Han kunne dårligt hilse da han kom hjem og indtog sofaen med det samme og har faktisk ikke forladt den siden!
Dovne hund..

Nyt projekt

Efter jeg broderede det lille ballarina billede til min mormor, fik jeg lyst til at udfordre mig selv lidt mere, korssting er jo ikke ligefrem ophidsende!
Hvordan projektet kommer til at forløbe kan i jo følge med i, jeg har en forestilling i mit hoved omkring hvordan det skal ende ud, meeeeen det hænder at der sker ændringer undervejs..

Bageri


Lækre nybagte boller og en skøn chokoladekage
med sirup og kokos..
Egentlig først til når Farmand kommer hjem fra arbejde, meeeeeen jeg skulle da lige smagsteste bollerne, MUMS - Og selvfølgelig serveret på mine nye højt elskede tallerkener!

tirsdag den 16. februar 2010

Aftensmaden

Ovnstegte kartofler og græske hakkebøffer med stegte gulerødder, et stort hit!

Hudlæge

Idag har vi været til hudlægen for at få undersøgt Mynthes såkaldte jordbærmærke - vi går til tjek hver 2 måned, men ved sidste tjek var jeg lidt utilfreds med behandlingen hos hudlægen, så jeg fik tid hos en anden - som straks tog sagen alvorlig.
Det er nemlig sådan at Mynthe ikke er født med sit mærke, hun var ca 4 uger da det kom, og siden da er det vokset mere og mere, og er blevet meget markant i sit udseende og ændret form, hvilket det absolut ikke må, og da det også er begyndt at irritere og gøre ondt synes hudlægen at vi skulle have det scannet og tjekket af specialister for at være på den sikre side..

Så på torsdag går turen til Bispebjerg hospital hvor Mynthe skal tilses af forskellige læger og have scannet mærket for at udelukke "ubehageligheder"..
Man fjerner kun sådanne mærker hvis de indeholder noget dumt, ellers siger man at det går i sig selv inden skolealderen!

mandag den 15. februar 2010

Pakke fra fyn

Farmand kørte lige forbi posthuset idag og hentede en pakke til mig fra Lisa, en skøn veninde som jeg i sin tid delte værelse med dengang vi gik på efterskole!
Nå men jeg vandt en lille ting til hendes første giveaway, en lille fin snegl som passer perfekt til Mynthens sættekasse (som er undervejs!!!).. Og en nogle andre lækre ting - en fnugfjerner dims som hun så venligt har købt på bestilling, til vores efterhånden ret så behåret sofa, samt en skøn hagesmæk til Mynthe som Lisa har vundet i en give away!


Ingenting..

Absolut ingenting! Det er hvad dagen idag byder på - SKØNT!
Efter en lidt travl uge er det nu skønt med en dag helt uden planer..
Farmand sørger for indkøbene (vi handler hver mandag) og Basse er på ferie, hos.. Ja - egentlig kender vi dem ikke rigtigt, det er en min svigermor arbejder sammen med, som er helt vild med Basse, og Basse med dem, så hende og hendes børn har pænt spurgt om de måtte låne ham her i vinterferien og selvfølgelig måtte de det!
Og Mynthe har valgt sig en sove dag idag, hun var lige vågen 1½ time i morges og sover nu på 3 time igen, kan nu godt forstå hende med det kedelige vejr! Jeg har selv indtaget sofaen med min computer og en stor kop the i mit yndlingskrus..

Imorgen og ugen ud er der igen planer.. - Dog ikke i weekenden, dejligt - Regner med lidt kærestetid og måske en oprydningen i kælderen..


Lækkerier


Hvem der bare havde denne lækre opvaskemaskine fyldt med lækre ting fra Rice..

søndag den 14. februar 2010

Dilemma


Dilemma - Vil have begge to, men har kun gavekort til en enkelt, men hvilken? Kan ikke finde ud af hvilken én jeg skal vælge...

  • Opskrifter for livet Tessa Kiros har arbejdet på restauranter verden rundt bl.a. i Australien, Grækenland og Mexico. Hendes rejser og multikulturelle erfaringer danner baggrund for denne kogebog, der indeholder mere end 200 opskrifter, levende fotos, solide køkkenråd og hjertevarme anekdoter om venner, familie og barndommens indfald og lune.
  • Rollinger og roulader Bogen byder på opskrifter, lege, kreative aktiviteter, tips og idéer, man kan have gavn og glæde af hele året rundt. Der gøres holdt ved begivenheder og højtider, gamle traditioner bliver vakt til live, og nye ser dagens lys. Indimellem er der blevet plads til refleksioner over livet som børnefamilie og til en lille buket af charmerende historier til oplæsning. Alt er illustreret med masser af herlige, stemningsfulde og farvemættede fotos.

Mynthe i sneen


Et hurtigt broderi lavet til Mynthes oldemor på hendes 70års fødselsdag i torsdag..

fredag den 12. februar 2010

"Haaaaaaaj"
"Hey - Hvad har du gang i der?"

Mynthe er for alvor begyndt at finde ud af at hun kan bevæge sig lidt rundt på egen hånd, og nu hun vil RIGTIG gerne lære at kravle!!

Makker-parret

torsdag den 11. februar 2010

idag..

Efter en del dage med stress og jag er Mynthe og jeg taget på en kort kort mini "ferie" hos Morfar og Bedste T for at få slappet lidt af, de er begge hjemme lige de her dage så det er hyggeligt - Imorgen står den vidst på lidt shopping!

Idag har Mynthe og jeg været til noget babykirke halløj, super fedt - og derefter til Oldemors 70 års fødselsdag - som gik rigtig godt! Først på aftenen ankom vi så her hos min far og hans kæreste, og Mynthe sover allerede sødt efter en hektisk eftermiddag, ejendomsmægleren ringede og ville fremvise lejligheden en time efter opkaldet, stress stress og stakkels Farmand kunne selvfølgelig ikke få fat på mig som jo var til fødselsdag, så han måtte fluks tage hjem fra arbejde for at gøre rent, rydde op og få Basse af vejen - Men han nåede det! Og lejligheden blev fremvidst til en ung fyr for anden gang - meget interesseret og har vidst nok også allerede budt, MEN laaaaaaangt under vores smertegrænse, så nu ser vi hvad der videre sker.. Kan endnu ikke helt følge med og er pludselig begyndte at tænke "Er det det jeg vil?" ...
Den har faktisk været vist frem 5 gange på kun 3 uger, og endnu er det ikke gået op for mig at vi skal flytte.. Vil gerne og så alligevel ikke!

Ejendomsmægleren spurgte os idag om 3 ting - En punkteret termorude, vores absolutte mindstepris OG hvor hurtigt vi kunne flytte ud!!!!!! Puuuuh - STRESS!

Bekymringer


Boligsituation, salg af lejlighed, Økonomi, gæld, arbejde, barsel, institutionsplads, familie, Hund, Fremtidsplaner, videre uddannelse, interiør, FERIE, Hudlæge, sovevaner, pasning, bil, flytning, produktion af egne vare, hjemmeside, regninger, søvn...

Og jeg kunne blive ved!

onsdag den 10. februar 2010

Give away hos Frau Weber


Jeg har endnu ikke prøvet at vinde en give away - men regner stærkt med at dette skal være den første jeg vinder! Hele 10 meter lækkert tapet udloddes der hos Frau Weber..
Nøøøøj hvor ville det helt sikkert pynte i mit (engang) kommende nye hjem!



Vi lever endnu!!!

En skøn, men meget travl weekend og efterfølgene sygdom er skyld i ingen nye indlæg eller kreative imputs her på bloggen desværre..
Er dog gået igang med et lille bitte broderi projekt men af flere årsager kan jeg endnu ikke vise det frem herinde!

torsdag den 4. februar 2010

Vinderne af min første Give Away blev......











Mynthe fik lov til at trække vinderne...

1 præmien med det flotte armbånd gik til Trine fra "Scene 7 "
2 præmien med ørestikkerne gik til Julia fra "The Vintage Hausfrau"

Tillykke til jer - Hvis i gider sende mig en mail med jeres adresser skal jeg nok få sendt gevinsterne afsted til jer hurtigst muligt..
cammillajoergensen@hotmail.com

Tak til alle jer andre der ville deltage i min første give away - Hold øje med bloggen, der kommer snart endnu én give away!