søndag den 20. april 2014

En stue tager form, sofa valg og tomme vægge...

Vi er så småt ved at være kommet flyttekasserne til livs, kun ganske få er tilbage og selv om vi stadig har lang vej endnu og mange projekter i vente så er rammerne ved at være på plads her i vores lille hjem. Stuen og soveværelset som har været det mest kaotiske er også ved at være formet hjemligt og godt. En væg og et ekstra rum er blevet til og vi er super tilfredse! Sofaen var lidt af en udfordring men valget endte med en Seville fra Bolia. Vi har købt den brugt, fra ny af havde vi aldrig haft råd til den, men så er det jo godt at man kan købe brugt. Den er super fin og der er stadig garanti på, så vi klager ikke. Vores stue er ret lille eftersom vi har taget et ordentlig hak for at lave et soveværelse, men alligevel ønskede vi en sofa med plads til gæster. En chaiselong sofa ville fylde meget ud i rummet så derfor faldt vi for denne vinkel model, vi elsker den allerede. Nu mangler blot lidt puder og lidt personligheder.. Næste problem må være hvad der skal op på væggen bagved sofaen, se det er svært! Jeg er lidt i vildrede.. Hvad har I på væggen ved jeres sofa? Jeg har lidt forskellige idéer oppe i mit hoved, men jeg må nok hellere være sikker inden jeg kaster mig ud i nogle projekter.. 
Beklager kvaliteten på billederne lige pt men jeg har forlagt opladeren til mit kamera så I må nøjes med mobil billeder. 


Image and video hosting by TinyPic

torsdag den 17. april 2014

Påskeklip med børn


Vi fik lavet lidt hurtigt og nemt påske klip igår, intet vildt og idéerne er tyvstjålet på pinterest faktisk så dem kan jeg ikke tage æren for. Men nemt og hyggeligt og ikke mindst lidt personligt. Vi har lavet dobbelt op så vi også kan tage lidt med til familien. 
En kylling af Mynthes fodaftryk pyntet med en fjer og et påske-kyllinge-æg med hendes hænder. 


Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 15. april 2014

Tirsdagsfix // Påske

Jeg er stor fan af påsken, eller, jeg er faktisk mega sucker for alle vores højtider. Julen er en klar favorit men efter den kommer påsken, hyggen og samværet med familien, helligdage der betyder fridage sammen og en masse ting man pludselig har mere tid til. Energien er desværre i år ikke hvad jeg ønskede og i og med at vi stadig har et hus der skal på plads, så bliver det ikke til de helst store udskejelser på det kreative plan eller i køkkenet, men lidt skal der dog ske.

Image and video hosting by TinyPic

Vinderen af det virtuelle kæledyr...



Den der nu fremover skal passe og pleje en fin ny Tamagotchi er Mariannes søn, mon han holder op med at plage om et kæledyr nu? Om ikke andet får han da lidt øvelse. 

Marianne, send min din adresse så sørger jeg får at I får jeres nye "kæledyr" hjem hurtigst muligt :-)

Image and video hosting by TinyPic

mandag den 14. april 2014

Hverdags glimt

Det går fremad herhjemme idet lille hus, omend stadig lidt kaotisk så nyder vi det - især Mynthe!
Følger I mon med på instagram? Der deler jeg dagligt små glimt fra vores nye liv.. @pyntemyntheogmor 

Image and video hosting by TinyPic

søndag den 13. april 2014

Når man ikke længere passer ind..


Egentlig ved jeg ikke helt om dette indlæg skulle være udgivet, jeg har forsøgt at klikke på udgiv nogle gange, nu gør jeg det. Livet er ikke altid et glansbillede, langt fra, især som syg!
Allerede nu, inden du læser videre vil jeg lige advare dig om at dette er et indlæg om sygdom og brok, rigtig meget brok faktisk. 

Jeg har altid været en meget social person med et kæmpe netværk,men  nu, efter min sygdom og i særdeleshed indenfor de sidste par år hvor det er blevet værre og værre, er flere og flere fra netværket faldet fra og jeg frygter nærmest samværdet med andre mennesker. Det har altid betydet noget for mig hvad andre tænker om mig, og alligevel slet ikke, jeg er meget min egen. Jeg behøver ikke have det nyeste nye for at føle at jeg passer ind og har altid være åben imødekommende og har altid nemt passet ind alle vegne. Hende, den person savner jeg. Jeg savner mit gamle sociale jeg. Jeg hader det jeg er blevet til pga den her sygdom, virkelig. Min mor spurgte mig engang om jeg var bitter, jeg svarede nej, men ved I hvad, det er jeg fandme - hvorfor lige mig?

Den her weekend har på mange måder været skøn, men samtidig også den værste nogensinde, i går gik det nemlig op for mig at jeg virkelig ikke er som andre, at mit liv er anderledes og at jeg ikke længere passer helt ind.. Det vidste jeg jo nok egentlig godt, men igår kom det hele bare alt alt for tæt på og jeg endte med næsten at få et nerve sammenbrud på en bar midt i københavn. Heldigvis med nogle af de mennesker jeg elsker aller mest omkring mig.

Jeg fylder snart 27 somre, jeg er stadig ung og jeg vil indimellem gerne nyde det! Også i denne weekend hvor Mynthe (heldigvis) har været hos sin far. Fredag stod på kæreste date og lørdag, madhygge med 3 veninder i københavn inden vi senere på aftenen skulle mødes med nogle andre inde i byen.
Normalt hvis jeg drikker mig fuld, har jeg det fantastisk - ikke ondt et eneste sted og jeg kan danse løs på bordene hele natten lang uden de mindste smerter, alcoholen er simpelthen fantastisk (at jeg så ligger på langs 3 dage efter er en helt anden sag) - men med de piller jeg får lige pt kan jeg ikke tåle mere end et par glas vin. Hvilket betød at trods smertestillende kunne jeg mærke alt hvad min krop fortalte mig igår. Normalt vis kan min krop være oppe og igang i en 3-5 timer før musklerne begynder at falde sammen og trænger til hvile. Jeg havde virkelig ondt og ville gerne hjem, men mit indre og gamle jeg ville gerne blive og være en del af fællesskabet - jeg gider sgu' ikke være hende den kedelige, og da slet ikke hende hvis kæreste er tvunget til at gå tidligt hjem bare fordi hans kæreste er syg! Ej, jeg holdte ud og jeg hyggede mig da også, siddende på en stol imens alle omkring mig var fulde og dansede løs - måske var det i virkeligheden mest mig selv der var påvirket af situationen og følte at jeg ikke passede ind. Ikke alle kender til min situation og min sygdom, og kun ganske få kender til hvor slemt det egentlig står til. 
Kæresten og jeg takkede af og gik videre til en anden bar hvor to af mine tætteste var, det havde jeg mere brug for troede jeg, men det var faktisk endnu værre. Dér kom tårerne og følelsen af, at jeg faktisk slet ikke passer ind længere. Det var SÅ grænseoverskridende og forkert at være hende taskeholderen i hjørnet der sad tilbage alene fordi alle var på dansegulvet, dér knækkede filmen og jeg skulle bare hjem.
Tænk engang jeg at jeg blevet hende? Mit liv er slet ikke som jeg havde forestillet mig og selvom jeg egentlig selv synes jeg var kommet langt med at accepterer min sygdom og mit liv, så blev jeg lige sat tilbage, helt tilbage til starten. Shit! Jeg hader det hele og hvor er det bare skide pisse meget uretfærdigt, værst er det, at ingen kan se det på mig og bare tror jeg er hende den sure i hjørnet der intet gider - sandheden er jo at jeg ikke kan rejse mig for bare smerte og ville ønske at det var mig der dansede pisse stiv på baren - eller stod med en fadøl i hånden over et spil bordfodbold!

En by tur med veninder eller ej, mit liv kom helt helt bag på mig igår og endnu engang føler jeg ikke at jeg passer ind nogen steder.
Idag har været et helvede, ubeskrivelige smerter i hele kroppen især i fødderne og savnet til Mynthe og mit liv som mor har været enormt. Snart har vi påskeferie sammen og dét skal nydes, bare Mynthe og jeg, dét kan jeg nemlig finde ud af og selvom jeg også kan blive frustreret over at være syg mor, så ved jeg at jeg er en god mor og den følelse holder jeg fast i når alt andet driller lidt oppe i mit hoved.

For mig hjælper det altid at sætte ord på og skrive ned, det fungerer som ren terapi. 
Og bare lige til information, så har jeg det altså godt. Der sker så mange andre skønne ting i mit liv lige fortiden så dette kan ikke få mig ned med nakken, eller jo, igår og måske lidt i dag også - men imorgen er der jo en ny dag! 


Image and video hosting by TinyPic